lørdag den 6. august 2011

"I declare this JWGC for open..."

Vi vågnede i dag op til kraftig tåge efter gårsdagens voldsomme regnskyld og torden, der nær havde taget livet af vores nye pavilion. Langsomt klarede det dog op, og vi regnede egentlig med fornuftigt flyvevejr i løbet af dagen. Fra morgenstuden blev hele feltet derfor gridded og alt gjort klart (det er i øvrigt ret hårdt at skubbe rundt med flyene på pløjemarken med håndkraft...for derefter at hente vanddunke med 50-60l vand).

Til briefingen blev vi dog lettere skuffet; der skulle kl. 14 LT blive maksimalt 900m AGL - og kl. 16 LT hed "end of thermals". Opgaven var en 2 timers AAT nord/syd med første start kl. 12:00. Herefter blev starten udsat flere gange - og vejret så håbløst ud. Ikke desto mindre begyndte opslæb af klubklassen kl. 14:00. Ikke længe efter stod de dog alle på jorden igen...og dagen blev aflyst. Meen, så havde vi jo god tid til at trisse rundt på gridden og kigge på alle de top-gejlede fly...

Kl. 19:00 blev VM så officielt åbnet ved en storstilet ceremoni på torvet i Freudenstadt (med en forudgående termik-gudstjeneste kl. 18:00, hvor VM blev velsignet...). Det danske team modtog således folkets hyldets for derefter at finde ein schnitzel!

Senere var der på torvet, hvor tyskerne havde opstillet adskillige øl-vogne, live-musik og storstilet fest. Et ganske imponerende arrangement, hvor det så ud til nogle nationer nok ikke regner med flyvevejr i morgen ;)

Vejret i morgen er "måske-vejr", og hvis vi kommer ud at flyve, bliver det om eftermiddagen i fugtig luft med lav base og megen vind. Men vi er klar, og glæder os sindsygt meget til at komme i gang!


Lidt billeder fra dagen...enjoy!

1) Australiernes 2 stk. ens lækre asw-28'ere gøres klar
2) 2A pumpes med vand


3) Gridden set bagfra
4) Danish Team i Freudenstadt

5) Danish Team på vej mod scenen
6) Tyskerne

7) Hollænderne
8) Der er gang i festen/koncerten i på torvet i Freudenstadt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar