onsdag den 21. oktober 2009

Team 2010.

Så har indstillingen til næste års juniornationalhold været igennem retningslinjerne jvf. UHB grp.713 og ser til næste år ud som følger :
1. Morten Bach – SG70
2. Finn Toft – Vestjysk
3. Kristian R.Larsen – Vestjysk
4. Chris Møller – Vestjysk
5. Frederik Nøddelund – Vejle

Iøvrigt indeholder holdet Jens Stigsen, Vestjysk samt Mark Bendtsen, Billund som har træningsret sammen med nationalholdet.


Vh Ulrik.

onsdag den 26. august 2009

23.08.09

Et højt skylag skulle drille ud på eftermiddagen og derfor udskrev vi en moderat AST på 237,5 km. Ellers havde vi relativt fint flyvevejr med 2-3 m/s og en base på op til 1500m. Multiclass nationaholdet havde også samling denne weekend og fløj med på opgaven. Alle startende fly gennemførte.


/Ulrik.

22.08.09

Fint vejr med svag vind, dog ingen inversion og dermed med en del CB aktivitet til følge. Vi fik udskrevet en 3 timers AAT men dels var bygerne for mange og for store i dimension så på junior-siden var det kun Duo-Discus'en der gennemførte opgaven med knap 69 km/t og 237 km. Men der blev da fløjet.


Vh Ulrik.

søndag den 16. august 2009

Nationalholdssamling.

Samling for juniorerne finder sted kommende weekend ( 22+23/8 ) på Arnborg.

Ses,

Vh Ulrik.

tirsdag den 7. juli 2009

Et kort tilbageblik og den sidste konkurrencedag

Så er vi alle vel hjemme fra Finland igen - og en kæmpe oplevelse rigere. Der var den sidste dag ikke rigtig tid til at få skrevet på bloggen, så her kommer et kort resumé:

Den aflyste dag, d. 03.07.09, viste sig fra lidt over middag alligevel at blive ganske fin; vejret så i hvert fald rigtig godt ud. Der var derfor nogen utilfredshed blandt de forskellige hold over, at dagen allerede på briefingen blev aflyst. Jeg tror det delvist var en sikkerhedsmæssig beslutning, da flere af hjemhentningerne fra dagen forinden havde varet til langt ud på natten.

Istedet blev vi sendt ud at flyve d. 04.07.09, hvor vejret var marginalt - og en AAT på 2:30 blev udskrevet. Det viste sig for de fleste ikke muligt at udnytte tiden, da vejret klappede totalt sammen til sidst. Begge klasser fløj samme opgave bestående af 3 sektorer - og stort set alle gik afsted lige da startlinien åbnede. Første sektor blev vendt ca. 5 km inde - hvorefter en kæmpe skygade førte os ind til ca. midten af næste sektor. Efter ca. 100 km havde jeg et snit på 130 km/t - men kunne dog godt se, at vejret generelt, og i særdeleshed ind mod Rayskala, var helt lukket sammen. Det blev derfor til bedste glid hjemad mod den sidste sektor - hvor det dog alligevel ikke viste sig at være noget problem at få slutglid. Problemet var derimod at udnytte tiden, og eneste mulighed var at glide så langt ud i sektoren som muligt.

Dagen gav ikke mulighed for den store varation i strategivalg, da der stort set kun var én rute at flyve. Da dagen samtidig ikke gav så mange points, blev der heller ikke rykket det store på den samlede stilling - og det endte med tysk triumf i begge klasser....vi fik dog lige en dagssejr med hjem;)


2A's sidste glid under konkurrencen med Daniel Seitzinger fra Tyskland - han er 19 år, sportssoldat og endte som nr. 3 i standardklassen. Næste billede af taget under den store skygade af Anders Hamre fra Norge, der fløj cirrus i klubklassen.











Konkurrencen blev sluttet af med hangar-fest om aftenen og præmie-ceremoni dagen efter. Der kan fortælles utroligt meget om denne fantastiske konkurrence. Generelt kan man sige, at selve organisationen ikke var overbevisende - det var derimod rammerne, stemningen, flyvningen osv., der tilsammen skabte en uforglemmelig oplevelse. Der er noget helt særligt over et verdensmesterskab, og det bør være et mål for enhver juniorpilot at deltage i heri!


Hotel Cumulus i Hameenlinna, en gyrokopter og svæveflyvetrailere i kø til færgen mod Stockholm














V1 ankomst sidste konkurrencedag. Pilot-V1 havde 2 mål for dagen: At lave et lowpass på vestjysk manér - samt at drikke sin medbragte flaske whiskey. Mission udført;)









/Morten

fredag den 3. juli 2009

Lidt om de sidste dages flyvning...

Efter 5 dages flyvning i træk, har vi i dag en hviledag; det er sådan set meget rart, da de sidste par dage ikke ligefrem har været lette.

30.06.09 - En rigtig varm dag med tørtermik til mellem 800-1200m. Ikke ligefrem en ønskesituation over de finske skove. Opgaven var en AAT på 3:30 - og vejret taget i betragtning nok ikke nogen optimal opgave. Vi startede ud mod vest, hvor det var rigtig svagt - ca. midt i sektoren kom der dog nogle skyer, og de gik faktisk helt op til 1600m. Længere ude mod vest var der masser af skyer, men det var jo desværre ikke den vej vi skulle. Det var i øvrigt lidt at et sats at køre ud til skyerne mod vest, da man næsten med sikkerhed ville gå langt over tid, da vejret mod nord og øst så elendigt ud.

Men vi vendte mod vest, og gled ud mod tykkere og tykkere cirrus-lag. V1 kom til at ligge alene i den nordlige sektor, og havde, så at sige, ikke nogen chance, hvilket da også resulterede i en udelanding. Den nordlige sektor var i øvrigt meget besværlig, da der så godt som ingen udelandingsmuligheder var - kombineret med den lave tørtermik; en farlig cocktail. Jeg kørte selv ud over et stort ulandbart område, hvor jeg fik en bobbel i 700m. Herfra ville jeg lige præcis kunne nå tilbage til en mark, jeg forud havde udset mig. Ikke desto mindre kunne jeg se to klub-klasse flyvere ankomme til boblen under mig i ca. 300 m. De fik fat i boblen(heldigvis), men havde ikke haft andre muligheder end træerne, hvis den ikke var gået...

Resten af turen var ren gaggle, og sidste bobbel til slutglid tog godt 15 mins i ca. 0,1-0,2 m/s. Man er træt efter sådan en tur!












01.07.09
- Dagen lignede igen en gaggel-dag i svag tørtermik, og sådan startede det også. Mod vest kom der dog flere og flere skyer, og heldigvis var det også i den retning, som opgaven lå. Der var dog et stykke derud, og skyerne var besværlige; de gav ikke rigtig så meget som de så ellers gav udtryk for. Opgaven var en kort AAT på 2:30 - og det var herligt at komme lidt væk fra de meget stressende gaggler, da vi nåede skyerne.

02.07.09 - Næsten 600km til standard-klassen; det var vi noget forundret over - taget vejret i betragtning, og den sene start. Efter udsættelse af starten valgte man dog at holde fast i a-opgaven, og vi blev sendt op til en base på ca. 1200m. Den hævede sig dog langsomt, og vi kom afsted i ca. 1600m.

Et stort blåt hul skulle først gennemglides - og de første skyer vi mødte ville ingenting give. Jeg endte derfor efter blot 40 km i 300m - og det lignede egentlig en udelanding. Jeg kom dog op igen - men med en hastighed på 69km/t i snit havde jeg en beregnet ankomsttid på Rayskala estimeret til kl. 22:00. Det så ikke ligefrem lyst ud, men det begyndte dog at gå lidt bedre. Store udkagninger, regnbyger og blå huller prægede vejret - og der måtte flyves meget ud af kurs. Vejret blev dog aldrig rigtig godt, førend vi kom ud vest på. Her fungerede det virkelig med skygader og bobler op til 5 m/s; hastigheden steg og den estimerede ankomsttid kom helt ned på 20:30.

Men det var sidst på dagen - og skyerne forsvandt lige så stille mod syd. Jeg valgte til sidst at køre med 2 franskmænd, men luften virkede til at være helt død - og ikke engang lidt reduceret synk kunne vi finde. Derfor endte det med en udelanding på en fin græsmark.

Helt ufatteligt var der dog flere der fandt termik helt ind til omkring 21:30, hvor de sidste landede. Men det har været chancebetonet hvem der har været heldige at finde den sidste bobbel - og det havde uden tvivl været mere passende med den godt 300km b-opgave, der også blev udleveret på briefingen. Nr. 1 og 3 på den samlede resultatliste udelandede også - hvorfor de selvfølgelig ikke længere har nogen chance - da dagen gav 1000 point.

Den nuværende nr. 1, Felipe Levin, fra Tyskland ligner nu en sikker vinder i standard-klassen. Den skal bare flyves hjem. Han har i øvrigt over 2000 timer....altså i discus!;)

/Morten

P.S. Efter længere tids overvejelse har Hr. Stigsen nu fundet frem til at hans største ønkse til jul, er det skønneste aerodyn af dem alle; en Jantar!

Stille Dag!

Vi vågnede til regn på teltet i morges, og dagen blev da også aflyst fra Briefing af, dog skulle der midt på eftermiddagen komme noget opklaring, så i morgen skal der altså flyves igen.. i det skrevne øjeblik regner det heldigvis ikke mere. Pedersen og jeg er blevet efterladt hjemme i lejren, de andre er kørt til Helsinki for at shoppe og hvad man nu ellers kan finde på, så vi er overladt til Vestjysk hygge med Logbogsføring, åndsvage film og grin og kiggen på billeder.. kort sagt, en stille og rolig hviledag..

Dagen igår var spændende, dog en hård dag for mange, derfor også præget af mange udelandinger, men imponerende flyvninger fra vindernes cockpit. Næsten endnu mere imponerende var det næsten at de sidste 4 Std. klasse fly først stillede den på en mark 30 km ude, ca kl 2135.. henholdsvis 2 Nordmænd og 2 hollændere, det er da udholdenhed i Verdensklasse... :-D

Men ja, hele Team DK var jo næsten ude at trille igår, bortset fra Helmuth, som fik Rasmus hjem på en 3. plads, dejligt med ihvertfald en hjemme.
Jeg Var ude at hente Y4 sammen med Anne, og skal da love for at det er hyggeligt i Finland, vi endte med at køre sammenlagt 25-30 km på hvad der mest mindede om ensporet grusvej, tro mig.. det var ikke andet... :-D Som i kan se i filmen, Ren Margueritrute i Skov!

Vi vender tilbage imorn, Ha en god dag derhjemme!

Team Danmark

Nicolai

Finsk Hjemhentning!

I Sådan terræn foregik halvdelen af hjemhentningen igår.. Hyggelig Rute!

torsdag den 2. juli 2009

Det er rigtig lummert i dag!

Beklager jeg først skriver nu... Andreas og jeg har været i Loppi (20 km væk) og handle ind. Det er så lummert i dag, vi kan kun lige overskue at spise roulade og lytte på radioen hvordan det går drengene. Standardklassen flyver 557 km i dag, mens klubklassen flyver 344 km. Vejret blev meget bedre end forventet i dag - mens vi var til briefing forsvandt et mørkt skylag og Cu'er var begyndt at poppe op på himlen, et mirakel! Jens gik som den første i standardklassen, men har desværre været lidt i problemer, men er kommet op igen. Kristian og Rasmus lyder, som altid, positive over radioen og har meldt helt op til 4 m/s. Så vidt vi kan forstå over radioen, tror vi at Morten er omkring halvvejs nu. Herunder er der lidt billeder fra gridden i dag.

Mvh. Anne, Y4 crew



onsdag den 1. juli 2009

Billeder fra JWGC2009.fi



Så har vi sendt dem afsted

Både standard- og klubklassen skal i dag flyve 2,5 timers AAT. Deres startlinje er åbnet, men der er ingen af vores piloter der er gået endnu... Vejret er ligesom i går rimelig tvivlsomt, men Kristian har dog meldt om 1700 meter og skyer, så helt skidt kan det ikke være. Vi tror på at de alle kommer rundt i dag! I aften har vi planlagt grillaften sammen med Italienerne og Australierne - det skal nok blive hyggeligt. Bagefter står den på badning i søen for enden af banen, det er uundværligt efter sådan en varm dag.

Anne, Y4 crew

tirsdag den 30. juni 2009

Hjemme igen!

Alle er vel hjemme i lejren igen, og netop blevet afspist med utrolig sund mad.. der er vanvittig meget salat i omløb heroppe... :D

Vi vender stærkt tilbage imorn, for nu er der opvask og bagefter HangarMetalDrøn..

Team Danmark


Halløj :)
Lidt billeder fra i dag. Det er så rart med sol...
Hilsen den dedikerede hjælper TEAM V1!



AussenLandung Verdammt!

Vi har desværre V1 stående på en mark, men han er ikke den første der er udelandet.. vi har set andre vogne køre. Men 2A stadig flyvende, vi har godt nok ik hørt noget længe... Kristian og Rasmus lader ikke til at være sønderlig påvirket af vejret, de tager 1,5 m/s hist og her, Det må være den VogelScheiss der virker planmæssigt!

Team Dk

Doven Himmel

Halløj derhjemme...

Jahh, hvad kan man sige om dagen i dag... Det minder mest af alt om en dag i Vest- enden til Sun Air Cup hvor man går og venter på en grad til udløsning af brugbar termik.. Men, det er det ikke! Så drengene er sendt i luften, de er ikke ovenud lykkelige.. Cirrus-laget har overtaget i dag indtil videre, ca 1-1,5 m/s til 1200 m forreven snask, men vi er selvfølgelig som altid positive overfor dagens vejr og opgave som er en AAT på 3:30.. Der skete nemlig det forunderlige at lige inden start valgte en Fugl at Skide Kristian (Y4) på skulderen, fra ca 45 meters højde, I vores verden kan det kun betyde held! Så de er ude på opgaven, og klør på og lader sig ikke mærke af det lidt lumske tørtermik.. Vi satser på endnu en god dag, og alle piloter hjemme på pladsen flyvende..

Der er nemlig arrangeret hygge i Hangar 1 i aften, den står på Heavy Metal Night ala Finsk, de er jo nok et af de førende lande i Norden indenfor hård tråd.. ( Sir de ihvertfald selv )
Så der blir battle i Guitar hero, og derefter kommer et lovende Finsk Håb inden for genren og pepper plads og ører op... Har på fornemmelsen at det godt kan komme til at give et rigtig godt grin...

I samme sekund er alle vores piloter tærsklet...

Team Danmark

Nicolai

mandag den 29. juni 2009

Heiss!

Så har vi overstået endnu to dage her Finland, og der bliver bare varmere og varmere. Specielt ude på gridden før starten går, hvor man uden problemer kan lave spejleæg på runway'en. Men så er det jo godt, vi har nogle sø'er at nedkøle os i efter flyvningen!

Lidt om gårsdagen: Den første AAT vi har fløjet heroppe, og i et vejr, der ikke helt kan leve op til hvad vi ellers har prøvet. Vejret artede sig således, at der kun kunne vendes ca. 10 km nede i den den første sektor mod syd og efterfølgende helt marginalt i den vestlige sektor. Derfor var eneste mulighed for at få nogle km ud af opgaven, at vende så langt som muligt i den østlige sektor. Men det var nu heller ikke så let, og store blå huller prægede vejret. Ca. midt i den østlige sektor sluttede skyerne, og fjernt ude øst på kunne man se store cb'er. Jeg gled selv et par km ud i det blå før jeg vendte. Vejret hjem mod Rayskala så efterfølgede ikke særligt lovende ud, men virkede overraskende godt, hvorfor jeg kom hjem ca. 10 mins før tid.

En dag med mange fælder, og hvor Rasmus desværre kom lavt, og til sidst måtte udelande - øv.

Lidt om dagens flyvning: Det startede rigtig godt med gader og fint stig. Efter de første ca. 100 km havde jeg selv et snit på 130 km/t. Men så forsvandt skyerne, og på vej mod nord måtte et stort blåt hul paseres. Derefter blev det igen fint og hastigheden kom op igen. Men, men...på vej syd over igen var det store blå hul blot blevet endnu større, og vi måtte glide fra ca. 1600m helt ned i 500m, før vi mødte den mindste urolighed i luften. Det begyndte lidt at lugte af udelanding og der blev åbnet for vandet - som Hr. Stigsen udtrykte sig over radioen: "Det er jo kollektivt selvmord det her".

Vi kom dog op igen og heldigvis kom V1 og jeg til at ligge med ca. 15-20 andre fly, så vi kunne sprede os og undersøge store områder for mulige bobler. Det blev noget af en kamp hjem mod Rayskala, der dog til sidst endte med slutglidshøjde. Der blev udvekslet adskellige ideer mellem V1 og 2A - og da 2A lovede 3m/s i næste boble, kvitterede V1 med at love et kys, hvis det var tilfældet. Heldigvis blev det kun til godt 1m/s...;)


Gridden:











Glid med IV fra Schweiz(en utrolig flot discus 2)











PS. Der ser nu ud til at blive flyvevejr i resten af perioden!

/Morten

Live Take Of Std. Class, Räyskala!

Dagens opgave!

Så er dagens briefing overstået og vi har fået et par opgaver begge klasser.
I klubklassen skal vi flyve A opgave på 320 km. og en B - opgave AAT 3 timer 259 / 575 km.

I Standardklassen skal de flyve A opgave 410km med samme B opgave som Klubklassen.

Det ser ud til at blive lidt samme vejr som igår, ikke det bedste vejr vi har fløjet i heroppe men det kunne gå an.
Det er ikke det fedeste land at flyve i tørtermik i! Men hvilket land er det :)

De vender tilbage senere når vi er stukket af i luften 1F og Y4 står allebagerst i startrækken.

Y4 - Kristian

UL-jagt på taxivej :)

søndag den 28. juni 2009

Der dufter af kylling og karry i skoven

Status d. 28 juni.

Morten, Kristian og Jens er det gået godt for i dag. De ligger over midten i dag med nogen flotte hastigheder på dagens AAT.
Men desværre er Rasmus landet ude i dag, så det var rigtig træls!!

Nu er vi sultne igen og skal have noget kastet i hovedet.
Hej her fra lejren, sov godt.

Andreas
Team DK

Billeder fra gridden og diverse



Fiskebilledet er fra hviledagen, og min aller første fisketur, og så fanger jeg sgu en bestialsk satan til rovfisk, nemlig gedden! ;)
Andreas
Team DK









Atter sol fra morgenstunden!

Halløj Derhjemme

Morgenen startede lige som den skulle, og som de første dage... Fuldstændig dybblå lækker himmel. Men det er den stadig, og snifferne hænger og sveder i 5oo m, så starten er udsat til 1200... opgaven er iøvrigt 4 timers AAT... Endnu en lækker dag idet finske venter..

Team DK

Nicolai

lørdag den 27. juni 2009

Grill og nøgne mænd

Det blev i dag til en hviledag, hvilket også er helt fint efter 6 dages flyvning i træk. Dagen er blevet brugt til at købe ind, spise kage, fiske, sejle i søen etc. Her til aften har vi grillet gode saftige svinekoteletter ved et bålsted lige ved siden af de to saunaer. Som udsigt har vi derfor samtidig haft fornøjelsen af nøgne finske baller, der nærmest stod i kø for at hoppe i søen.

Lidt om dagen i går: Opgaven var jo "kun" på godt 400km, så der blev taktikket i meget lang tid ved startlinien - i hvert fald i standard-klassen. Ingen ville tilsyneladende gå, og det tog næsten 3 timer inden vi kom afsted på opgaven. Det var faktisk temmelig stressende; flere enorme gaggler blev dannet lige over startlinien, og når alle fly nåede toppen, blev der blot trukket luftbremser. I sidste ende viste det sig dog slet ikke som nogen fordel at vente i så lang tid. Tyskerne slap af sted tidligt uden nogen opdagede det, og kom hjem blandt de hurtigste. Man burde nok bare være gået - og have undåget al den gaggel-flyvning inden start.

Ude på opgaven var vejret fint med gode bobler og lange glid - så det var selvfølgelig et spørgsmål om at sortere i boblerne for at finde de absolut bedste. Det gik sådan set bare derudaf, ingen problemer, og en fed ankomst over søen til slut.























/Morten

Hov!!!

Halløj Igen!

Jeg tog vist gruelig fejl hernede imellem træerne... der var ik ret meget der var gået i opløsning.. Det vil være lidt flyvebart i løbet af dagen, men pga af de sidste 3 rigtig gode dage, valgte de at holde en hviledag i dag, da det finske " Wunderwetter" skulle vende tilbage imorn... :-D

Så nu står den på dansk hygge... tror vi skal spise kage mindst 4 timer...?

Team DK

Nicolai

Hvad finder de mon på?

Hejsa...

Da vi samlede og griddede her til morgen, lå der et massivt skydække sydfor os, som trak op over os. Derfor har de udsat briefing til 1030, men det mellemhøje snask er i mellemtiden gået i opløsning, så nu må vi se hvordan de grejer denne dag oppe på det lille kontor. Vi glæder os til at komme til briefing og se gårsdagens optagelser, det er jo sådan at konkurrencen har fast kameramand, såkaldt "Hubi" den samme som filmede i Lüsse, og finnerne havde været ret imponeret af de videoer han havde stykket sammen der, så de havde indfanget ham til Räyskala med flotte resultater. Han laver en ny film til hver dag, og det er også meningen at de skal på hjemmesiden, men han bøvler lidt med upload de sidste par dage, så derfor ligger kun fra den 1. dag.. Men glæd jer, de er rigtig gode, vi ser dem til briefing hver morgen...:D

Hyg jer og ha en god Dag hjemme i DK!

Team Danmark

Nicolai

fredag den 26. juni 2009

Her er en lille video, hvor Y4 og V1 kommer hjem.
lidt skidt filmet til sidst og dårlig kommentatorspor! ;)

Stille på radion

P.t ligger vores piloter oppe ved det helt nordlige punkt på dagens opgaver, og der kan vores radio desværre ikke række op... men vi tror bestemt det kører for piloterne, for der er høj base, skyer überalles og skygader nord-syd! Så vejret igen i dag, kan man ikke klage over.


V1 kan følges på dagens track på nettet med google map eller earth...


Og det er bestemt ikke dårligt at være hjælper med det fantastiske vejr og faldskærmsklubben springer på livet løs, så vi har også noget at kigge på op gennem juletræsskoven..

Men jeg vil sige, det bedste ved at være hjælper her på pladsen, er hjemkomster ind over søen. Det er sgu et fantastisk syn, når de kommer rød streg ned over vandoverfladen. Og de skal den vej igen i dag, vi glæder os som små børn :-)


Aaaalt for kort opgave :)

Vi er i dag stået op til endnu en dejlig solskinsdag. Piloterne er ved at ligge den sidste taktik. De sidder i skyggen, midt i nåletræsskoven, hvor Camp Denmark har slået lejr. Standardklassen skal i dag flyve 440 km og klubklassen 360 km. De synes opgaven er lidt kort i dag, de er jo vandt til at flyve meeeeget længere!! Første start kl.11.30. Meterologen lover op til 2400 meters base i dag, men de er begrænset til 2300 meter pga. luftrummet. Humøret er højt og det bliver helt sikkert endnu en god flyvedag. Vi vil snart bevæge os ned til gridden. Håber I har det godt hjemme i Danmark. Vender snart tilbage...

Hilsen Anne, Team Denmark

torsdag den 25. juni 2009

De små marginaler...

Herligt flyvevejr - ingen tvivl om det. Ikke så gode bobler som i går - til gengæld var vi forskånt for store blå huller og udkagninger. Det er marginalerne der tæller, og selv om man flere gange kan være med helt oppe i front, så kan ét sekunds uopmærksomhed, eller valget af en rute, der blot giver dig 50 meter mindre end de andre, i sidste ende komme til at betyde utroligt meget. Giv os så den 700km!;)


Wingman-V1 og 2A ankomst:












Gridding på argentinsk manér:












/Morten

Nogen fine dage :)

Så har vi fået fløjet en masse god flyvning her i Finland og det er kun på 2 dage, Y4 har fløjet 13 timer og 1010 km :-D Første Konkurrencedag blev det til 530 km personlig rekord og idag blev det til 480 km. Dagen idag bød på ca. 2000 meter base, og ca 2 - 3 m/s, bedste bobbel idag sluttede af med at give 4,6 og gav slutglid 45 km. ude :) vi havde et låg på 2000 meter på det meste af turen, og det blev heldigvis ikke et så stort problem på turen.
Vi startede rigtig mange inden for ikke ret længe, så vi var mange der fulgtes ad et godt stykke af vejen. og jeg skal love for vi også kom hjem mange samlet. vi var ca. 15 fly der kom hjem inden for ca 1 min, (der var travlhed i cockpittet skal jeg lige sige :) men alt i alt "Hammerwetter" vi håber på en dejlig lang opgave igen imorn :D vi håber på 5 - 600 km.

Lige et fint ankomstbillede af 1F og Y4 efter 480km med hjemkomst over den fine sø.

Hilsen Y4

Kristian R Larsen

Dagen i dag

Dagens opgaver lyder på.
Std - 575 km og Club - 475.

De er alle sammen gået ud for omkring små trekvarter siden og lyder rimelig positive over radioen. Det er dejligt her i Finland, 25 grader og cumulus de fleste steder. Nogen steder er der enkelte store blå huller, men dem racer de bare i gennem! ;-)

I går landede Jens Stigsen ude på en mark 110 km væk sammen en englænder "C1".
Og det var sgu egentlig træls, for jeg ankommede i går kl. 16 her på Räyskala, og klokken 18 var det ud og suse på de finske landeveje med trailer. Marken var god, men vi havde lidt problemer med at komme ind og ud på marken, men det gik både med fly, bil og mandskab i behold :-)

Nu tror jeg, at vi skal nyde den gode sol og have et stort styk kage.

Mere info senere

Team DK
Andreas

Billeder fra gridden