tirsdag den 24. september 2013

Aktivitetskalender 2014

Her tilføjes løbende kommende aktiviteter for sæson 2014 :

12 - 13/4 : Nationalholdssamling, Arnborg.

3 - 4/5 : Nationalholdssamling, Arnborg.

29/5 - 8/6 : DM, Arnborg

21 - 31/7 : SAC + Junior-DM, Arnborg

3 - 10/8 : NJGC, Falköping

fredag den 20. september 2013

Nationalhold 2014 udtaget.


Konkurrenceudvalget har behandlet min og Thomas' indstilling til næste års hold og udtaget juniornationalholdets bruttotrup. Der er stort set genvalg til alle. Et enkelt nyt navn er der dog blevet plads til. Hans Christian Berthelsen, Aarhus, er kommet med i truppen, blandt andet på grund af en flot 3.plads ved junior DM i august.
Hans Christian kommer ind i truppen i stedet for Kristian Larsen, Vestjysk, der efter deltagelse i 3 stk. junior VM og en titel som nordisk juniormester, må forlade juniornationalholdet, da han er faldet for aldersgrænsen.
Truppen ser i øvrigt således ud:
Frederik Nøddelund – Vejle
Martin Steen Andersen – ØSF
Hans Christian Bertelsen – Århus
Thomas Grove – Herning
Simon Vejlin – Svævethy
Chris Møller – Vestjysk
Juniornationalholdets hovedmål I 2014 er de Nordiske juniormesterskaber, der afholdes i Falköping, Sverige Danmark påregner fuld deltagelse ved den konkurrence, der i øvrigt bliver afviklet som et åbent mesterskab, så deltagelse af piloter der ikke er på nationalholdet er også muligt.
Derudover er der mange andre arrangementer på tapetet næste år, som løbende vil blive opdateret her på siden.

Mvh
Ulrik Sørensen

tirsdag den 30. juli 2013

God Dansk Start, og skift af nyhedsmedie!

Halløj Derhjemme

Dette bliver lige en overgangsopdatering, nettet er mildest talt miserabelt og til tider ikke eksisterende hernede på camping site..

Men det er muligt at lave opdateringer til vores facebook side, kun med 1 minuts sporadisk internet hist og her i løbet af dagen, og denne er også gjort tilgængelig for ikke Facebook medlemmer..

https://www.facebook.com/danishglidingteam

Så det bliver hovedsageligt her at de daglige opdateringer under flyvningen kommer til at foregå, men bær over med os, internettet er meget dårligt!! Og til tider vil vi nok stadig opdatere her på bloggen, med de længere historier, men når det er tid til det, for vi skal ret langt omkring for at fange nettet..

I dag var det kun Std. Klassen der kom afsted på AAT grundet vindforholdene, og det forholdsvis korte vindue at flyve i.. Men drengene gjorde det godt, endda Rigtig godt... ;) Her et link til dagens resultater...

http://soaringspot.com/jwgc2013/results/standard/daily/day1.html


mandag den 22. juli 2013

Drømmedag for Danskere!

Halløj derhjemme..

Igår aftes fik vi et træt Team VD til lejren, hurtigt fik de tilføjet et telt mere til dansker campen, og på hovedet i seng, så Thomas kunne være klar til en flyvetur i dag, da vejret så ud til at blive ret lækkert..

 Chris skulle også i dag modtage hans Std. Cirrus YM fra EM i Ostrow, som blev leveret und alles, toptrimmet efter en god konkurrence, så han kan også komme i luften og føle de polske lækkerier imorn..

Vores nye JuniorDanmarksmester er også netop ankommet med hjælper, og er indlogeret på hotellet til en god nats søvn, med efterfølgende flyvning..

Så TC er faktisk ret godt tilfreds, da alle drengene er fremme, og skal i luften imorn og de næste par dage hvor vejret ser godt ud, tirsdag ser helt eminent ud, så den krydser vi ekstra fingre for....

Idag fik vi fløjet 400 km, og det kan nævnes at dagens bedste boble snittede 6,1 m/s 4-5 omgange, hvorefter den fladede ud til små 5 m/s i 2200 meter... Tjohh, det var en dejlig dag i Polen... :0)

Nu skal der soves..

Nicolai

Video: " Lillebror holdes vågen, hele tiden " :0)

fredag den 19. juli 2013

3 Dage, 15 Timer..:0)

Så er Leszno blevet set an fra luften de sidste par dage, fra P3 & 72. Pladsen er uoverskuelig stor hernede, der har været almindelig skolingsaktivitet de sidste par dage vi har fløjet, og de har oprettet deres vanlige startsted stort set lige midt på pladsen og startet i medvind alle dage, både spilstart og flyslæb. Det har vi ikke stillet de store spørgsmålstegn til, da de er ret svære at kommunikere med sprogmæssigt, og VM organisationen overtager det meste af styringen fra i morgen eller søndag. Ellers er det et helt fantastisk center de har hernede, placeringsmæssigt i landskabet i forhold til vejr og luftrum, det er mere luftrum hernede end jeg lige regnede med, men det har slet ikke været noget problem de sidste par dage alligevel.

Dagene har typisk startet omkring middag med 1200-1400 m og store dejlige bobler, og de sidste 2 dage har basen hævet sig til omkring 1800 m omkring 1530-16 tiden... Lækkert, så der har været god mulighed for de 2 gamle klubklasse tøser at komme ud i alle hjørner og lure, vi har har næsten været hele vejen rundt radius 65 km frem og tilbage over pladsen, og det stod ret hurtigt klart hvilke områder som er helt fantastiske termikmæssigt, og hvilke steder der "kun" giver 2 m/s.. ;)


Nederst ses Flyvepladsen & Leszno By i bunden af billedet.

Dagen igår Torsdag, var helt fantastisk hernede.. Vi havde bestemt os for at der skulle udforskes mod Øst, så det var jo nærliggende at flyve til Ostrow og lure EM.. Vi nåede dog ikke helt derned, da vejret blev lidt dvaller 30 km før, og der begyndte det også at vrimle med EM fly fra alle klasser, da vi bestemte os for at vende om. Og herfra og de næste 40-50 km havde vi nok de bedste tilskuerpladser til Std Klasse Race Nogensinde, der blev virkelig hugget til den på god skygade, og over 3 bobler der havde givet næsten 4 m/s allesammen havde hele Std Klassen fra Ostrow passeret os... Men selv som mangeårig svæveflyver, er det stadigvæk vildt så medrevet man kan blive af sådan en ting, det var virkelig fedt at følge dem ude foran, ( Missilerne, som vi døbte dem) Man får jo helt en klump i maven over hvor smuk vores sport egentlig er nogengange...!

Dagen i dag er hviledag, selvom det dog er flyvevejr (ikke super, men flyvebart) I morgen skulle blive ren svir igen med et par tusinde meter op til basen.. ;) Vi har holdt store flyttedag med telte og div. efter vi fik vores lejrinddelinger, så det var rart at få styr på, inden resten af bøllerne kommer imorn/søndag.. Vi satser kraftigt på at være fuldtallige til at spise aftensmad sammen søndag aften.

Vi glæder os til I kommer... :0)

Bedste hilsner Kristian og Nicolai

torsdag den 18. juli 2013

Junior DM 2013

Efter syv konkurrencedage er dette års junior DM afsluttet, det var spændende at følge og det meste vejr må klacificeres som udfordrene. Et stort tillykke til Frederik Nøddelund, Vejle som med 3 dagssejre og konstante gode indsatser kunne høste sin Danmarksmester titel.
14 deltagende juniorer valgte at bruge sommerferien på Arnborg, et rimeligt niveau set udfra de tidligere år, men håbet om en konstant masse på over 20 piloter må kunne opfyldes til næste år. Håber de deltagende har haft det sjovt og fået ekstra blod på tanden til at fortsætte med konkurrence området fremover.

Udvalgsprocessen af nationalhold 2014 går nu igang og talenttræner Thomas Leander og undertegnede forventer at kunne præsentere holdet inden udgangen af September.

Nu venter Junior VM i Leszno lige rundt hjørnet - det skal også blive meget spændende at følge vore 4 landsholspiloter prøve kræfter på den internationale scene.

Mvh,
Ulrik Sørensen

lørdag den 13. juli 2013

Fredag.
Vejrudsigt melde puha, så vi havde jo besluttet os for at køre ud til Ostrow og besøge vores landsmænd og damer lidt længere syd på. Vi kørte i 2 timer og så var vi rullet ind på flyvpladsen. Vi gik en rundtur sammen med Rasmus og Ole og så hvad der skete rundt omkring. Og så havde YM's hjælper Mikkels datter fødselsdag, så der var jo lagkage og kaffe hen på eftermiddagen i YM forteltet super hyggeligt. Først på aftenen kørte vi sammen med Rasmus ind i byen for at få noget at spise, vi hørte om et rigtig godt sted, kørte derhen og fik en rigtig lækker go saftig bøf. Et par timer hjem i bil igen, vi havde jo håbet på noget flyvevejr imorn..... Og det kunne ment ske vi kører en tur forbi igen og siger daws.

Lørdag.
Vi vågner da vækkeuret ringer omkring 0730 men temperaturen føles ikke helt rigtig. Og vejret var heller ikee helt enig med Topmeteo, før her til morgen hvor den viste kun måske lidt flyvevejr... Men vi fik i ro og mag samlet 72 og top tunet hende. Og nu står de begge klar til en forhåbentlig snart kommende flyvedag! Efter det kørte vi et smut ind til byen for at lure lidt. Og det begyndte heldigvis at klare fint op her til aften, så mon ikke der kommer noget lækker polsk flyvevejr forbi snart... 

Hilsen P3 - 72

torsdag den 11. juli 2013

Ankomsten til Leszno

Mandag.
kl 1730 efter små 11,5 timers kørsel ankom P3 til Leszno. Vejret havde set rigtig fint ud fra jeg kørte over på polske grænse med flotte Cu i +1500 meter. De polske motorveje er noget finere end jeg havde ture håbe på så det gik bare derudaf. Det var først da GPS'en spurgte om jeg ville spare 20 min, og ja det skulle da prøves. Så fik jeg da ellers prøvet hvordan en dårlig polsk vej også kan være( puha mange buler og huller i vejen). Og kom igennem mange små byer og små veje, men der var nu meget hyggeligt og prøve. Og vejen var 20 min hurtigere :)
Da jeg kom til pladsen var der en masse folk på pladsen, og fik at vide de havde gang i noget junior lejre, så der er en vælg polsk bygget flyvere. De havde fløjet mellem 4 - 500 km.

Tirsdag.
Fik jeg samlet P3 og fik snuset lidt rundt på pladsen for at finde ud af hvordan det hele lige fungerede, med opstilling og så´n. Det er ikke så ment, for det er ikke mange af dem jeg fandt der var ret gode til engelsk, og mit polske er endnu yderst begænset... Men jeg prøvede at følge lidt med strømmen og ja så fik jeg sq et slæb og så var jeg i luften. Fløj lidt øst - vest af pladsen for at lure, havde ikke nogen aftaler med hjemhentning så jeg skulle ikke nyde af at lande ude, så det var meget forsigtig flyvning ;)
Jeg støtte på en gut hen mod spisetid der hilste og spurgte hvordan og hvorledes, og han spurgte om jeg skulle med ud og spise inde i byen, de skulle ind og spise ham og hans søn. Det viste sig at være et klogt vælg, for sønnen arbejder lidt er på Leszno, og han kunne sagtens hjælpe med hvis vi lander ude skaffe en hjemhenter, eller han kunne selv køre, det er meget rart at have en livline der kan polsk og engelsk. Han nævnte også at bønderne kan være ret så griske hernede, de vil ofte have meget penge hvis man lander ude på deres marker, så i mange tilfælde skal man have fat i politiet, og flyvepladsen har at få bønderne til at falde til ro.

Onsdag.
Var plaget lidt af en sen start en en front de sagde ville komme ind over leszno omkring kl 16. Af en uforklarlig grund kunne jeg ikke rigtig få mig op i gear til at komme ud og flyve, så jeg gik lidt rundt om mig selv det meste af dagen...
Og så ankom Nicolai med 72 kl 21:15. Det var godt med noget dansk selvskab :)

Torsdag.
Idag har vi været plaget af fronten som ligger ind over det meste af polen som bevæger sig lidt langsomt igennem men vi håber på den har flyttet sig så meget at vi kan få flyvevejr i Leszno på lørdag. Så idag har vi bare dinglet lidt rundt. Så fik vi lige besøg en fin flyver her til morgen, der kommet i øvrigt mange fine fly forbi pladsen.

Imorn fredag vil vi nok køre ned at hilse på dem nede i Ostrow :)

Hilsen Kristian
P3

onsdag den 12. juni 2013

Nationaholdssamling (7)8,9/6

Så blev det endelig tid til nationalholdssamling på Arnborg. Fredag aften var specielt VM holdet samlet over en bid mad med efterfølgende foredrag om Leszno i Polen hvor VM afholdes men ligeså meget en gennemgang af taktiske overvejelser. Tak til Arne Boye-Møller for en meget lærerig aften.

Lørdag bød på et ualmindeligt jammerligt flyvevejr men der blev udskrevet en 2:00 AAT opgave i det midtjyske. Lave hastigheder og distancer omkring de 150km vidner om en hård træningsdag i marginal vejr og overlevelseskamp. Alle gennemførte opgaven hvilket var flot gået. Dagens strabadser kan ses her.

Søndagen lagde ud med samme vejrtype som lørdagen men udviklede sig til det bedre midt på eftermiddagen, med lidt skygadedannelse. 2:30 AAT med blandede hastigheder mellem 75-95 km/t.
Underligt nok udelandede en del fly, men det var også en god træningsdag som afsluttede en god weekend. Resultater for dagen her.

Vh Ulrik

torsdag den 30. maj 2013

30.05.13 - Ad Hoc träning

Så blev det igen tid for lidt Ad-hoc träning fra Arnborg. 2 juniornationalholdspiloter og 2 talenter lykkedes det at få samlet en almindelig torsdag.
Vejret var lidt drilsk varmluftspräget med byger, overudvikling samt perioder med död luft. Men dagen var lang og der blev deklareret 402km. Det meste af dagen nåede skybasen dog ikke meget over 1000m og opgaven var ikke gennemförlig medmindre man flöj 18m/åben klasse. Men god träning i en vanskelig luftmasse og 2-300km distance i bogen.

Stay tuned,
Ulrik

torsdag den 2. maj 2013

02-05-2013 - Ad hoc træning

Prognoserne for i dag var positive, men Topmeteo havde dog sat tørtermik på kortet. Efter morgenfisen var brændt af blev der længere og længere mellem cu'erne. Ulrik lavede dagens opgave, som bestod af tre forskellige FAI-trekanter. De var af varierende størrelse, hvor den største var på 120 km. De to første trekanter var ude øst på, mens den sidste var vest på. Den blev lagt der, da prognoserne mente at det ville blive ret godt dernede sidst på dagen.

Kl. 12:30 blev vi slæbt i luften, hvor vi hurtigt fandt nogle fine tørtermik bobler til 1600 m. Den første trekant forløb uden de store problemer, men ved Hingesø var vi alle tre lave. En var især lavere end de to andre, men det må han selv forklare.
Frederik valgte kun at flyve de to første trekanter, da han skulle til et møde sidst på dagen. Derfor tankede han slutglidshøjde omkring Nr. Snede, mens Ulrik og jeg ville prøve at flyve den sidste trekant. Frederik kom hjem til Arnborg i fin stil. Ulrik var lidt foran mig, men han berettede at der var smørluft (søbrise) ude vestpå, så derfor fløj vi også kun de to første trekanter. Både Ulrik og jeg afsluttede opgaven i 1000 meter, så det har givet os en langsommere hastighed end Frederik.

Vi fik alle fløjet de to trekanter, som gav en distance på 210 km.

Stay tuned
Thomas
Den frække opgave

Troldmanden og lærlingen på gridden

Mossø

Ro i cockpittet til den næste tørtermiske boble?!%#

1900 meter :)

lørdag den 13. april 2013

13/4.....og formentlig også 14/4

Opklaringen kom ikke til Arnborg før kl.16:45, hvor solen for en meget kort bemærkning kiggede frem. Vi fik med andre ord ikke fløjet idag.

Thomas har trænings-tøjlerne i morgen men det ser på nuværende tidspunkt dystert ud.

Næste planlagte aktivitet som inkluderer juniorer er DM, men lad os håbe på noget ad-hoc træning inden så formen kan komme på plads.

Vh Ulrik

Juniornationalholdssamling 13+14/4

Årets første samling er skudt igang på Arnborg og vi venter på opklaring...en højtryksryg skulle nærme sig fra vest og give flyvevejr i eftermiddag.

Vi har denne gang slået os sammen med talenttræneren og nogle talenter.

Der er udskrevet en 2:00 AAT opgave som ligger i midt/østjylland - resultatet af denne kan ses her på siden senere.

Vh Ulrik

lørdag den 16. marts 2013

Sidste flyvedag fra Saint Auban 2013


I dag havde vores instruktører fri og vi fløj næsten alle solo eller i Duo Discus. Vinden er drejet om i syd-øst så vejret i dag var stort set ren termik flyvning. Cu’erne poppede allerede lige efter briefingen, men hernede starter man først efter frokost, hvis ikke man er ude på at slå rekorder eller bare ikke kan vente med at komme i luften. Det er fransk logik i en nøddeskal.
Søren gik solo for første gang i alperne og fik dagens længste flyvning på over 4 timer. Simon Stenbæk og Ulrik fik EB en Duo Discus sammen og fløj en del rundt i alperne og endte med en tur på lidt over 3 timer og ca. 250 km. Vi undervurdere alle sammen temperaturen, i dag og havde lidt svært ved at holde varmen under det store blomkålsskyer J Efter nogle timer i luften, mødtes SB(Kasper), EH(Martin), EI(Thomas) og EV(Frederik) omkring Lure og lavede lidt teamflyvning . Vi slutter so sædvanligt den sidste dag, af med en god middag på Malefugasse.

Lidt sent fredags opdatering.


Fantastisk dag i St. Auban! Vi startede stort set alle sammen ud med, at flyve hang og bølger inden frokosten kl. 12. Omkring kl. 11.45 rapporterede vi alle på medvindsbenet til landing på pladsen. Og efter formiddagsflyvningen havde vi faktisk alle sammen oplevet bølger til over 4.000 meter og fået ca. 2 timer i logbogen!
Efter frokosten fløj Ulrik, Thomas, Kasper og jeg solo. Thomas og jeg gik efter at få et Guld-C højdevingen og det lykkedes faktisk os begge to. De andre var ude og udforskeområdet enten solo eller i tosædet. Simon Vejlin var dog manden med højde rekorden i dag på 5.600 meter. Han fløj i Duo Discus XL (EJ) med vores instruktør Roger, der som den eneste havde ilt med til begge piloter. I den højde var temperaturen ikke meget højere end -28 grader. Den mest ”uheldige” var Kasper, som ikke rigtigt kunne finde nogle bølger, hvilket resulterede i 2 timers udforskning af Les Mées.  Dagen i dag har uden tvivl været den bedste nogensinde for mange af os!
Over and out
Frederik 

torsdag den 14. marts 2013

No flying day

Dagen i dag bød på kraftigt blæsevejr. Derfor blev det besluttet, at der skulle være en ny briefing kl. 12:30. Inden da fik vi en yderst grundig gennemgang af luftrummet. Dette skulle gerne klæde os godt på til turene.
Til briefingen kl. 12:30 blev det besluttet at aflyse dagen pga. vinden. Derfor besluttede vi os for at køre til Sisteron flyveplads. På vej derop kunne man se mange svævefly, som var lettet fra Sisteron. De lå alle ved Gache og kæmpede, men det så ikke ud til at de kom op i bølgen.
Efter lidt tid på Sisteron landede der en Pipistrel Taurus, som vi lige skulle se nærmere på.

Resten af dagen går med at se film fra flyveturene, og ellers sidde ved computerne.

I morgen ser det ud til at blive bedre, hvor vi forhåbentlig skal flyve bølger!

Stay tuned.

Thomas






onsdag den 13. marts 2013

Tredje flyvedag

Dagen i dag startede godt ud. Blå himmel over det hele. Vi havde set på Topmeteo, at vejret skulle blive godt, så humøret var højt. Efter briefingen fik vi en lektion i bølgeflyvning af en af vores instruktører. Frederik og jeg skulle flyve solo igen i dag, men det ændrede sig da vinden ændrede retning. Derfor fløj Frederik med instruktør, mens jeg fløj i en Duo Discus sammen med Ulrik.
I dag var også den dag, hvor Kasper og Martin skulle flyve solo. De fløj i LS4 og Discus 2. Simon Vejlin fik en rigtig god tur med en instruktør langt op nordpå. De formåede at komme op i 4200 m i termik. Men men men det var Ulrik, som fandt bølgerne. Bølgen fangede vi ved Lure, hvorefter vi fløj op nordpå. Her fløj vi igennem fire bølgesystemer.

Alle fik i dag nogle gode ture, og i morgen ser vi frem til en dag med mistral, hvilket er lig med bølger. Derfor skal alle undtagen Ulrik flyve med instruktør pga. den kraftige vind.

Stay tuned.

Thomas





tirsdag den 12. marts 2013

Anden flyvedag


Dagen i dag startede med en himmel som var helt overskyet. Omkring kl. 9 var der dog enkelte huller i skydækket, så optimismen fik en hak op af ;) Her til morgen fik vi en debriefing af instruktørerne fra foregående flyvedag. Herefter var det tid til teoriundervisning med en tidligere verdensmester, som fortalte vidt og bredt om at regne påkrævet højde til flyvepladsen samt nogle sikkerhedspunkter.
Efter frokost fik vi griddet, men ca. ½ times senere begyndte det at regne. Frederik var dog heldig til at komme i luften sammen med Roger inden regnen kom. Vi andre måtte skubbe flyene tilbage i hangarerne og tørre dem af.
Det varede ca. én time inden regnen for alvor var holdt op. Herefter griddede vi igen. Jeg fulgte efter Ulrik, hvor vi fik oplevet lidt af hvert . Alle piloterne fik nogle gode lange, hvor de fik prøvet en del. Ulrik var den sidste til at lande fra vores gruppe.
I morgen ser vi frem til endnu flyvedag, men på torsdag kommer der mistralvind fra nord, hvilket betyder BØLGER!!!

Stay tuned
Thomas





mandag den 11. marts 2013

Første dag i paradis

Ved første øjekast ud af vinduet i morges, kunne man se en helt blå himmel. Allerede der tegnede det godt.  Ikke nok med det så havde vi fået tildelt tre instruktører. Den ene af de instruktører er en tidligere verdensmester! Efter en grundig briefing fik vi alle hilst på vores instruktører.
Lige efter frokost kiggede vi rundt i hangarerne. Her holdte der en opspændt Quintus M, så der fik vi alle lange øjne. Det endte med at der var tre Quintus’ser hernede i dag.
Efterfølgende fik vi griddet flyene. Vi skulle flyve i Duo Discus, Duo Discus XL, DG1000S og Ulrik skulle flyve i ASG29. Vi fik alle en tur rundt i området af forskellige varighed. Frederik og jeg var hernede sidste år, så vi skulle lige tjekkes ud. Jeg fløj med Roger op til Malaup, hvor vi fandt en boble der gav 6 m/s. Herefter fløj jeg i en en-sædet Discus 2c.
Udsigten til de sneklædte bjerge er uvurderlig. Det er mit indtryk at alle havde en god tur. I morgen tidlig skal vi debriefes, hvorefter vi skal ud at flyve igen. Frederik og jeg skal med stor sandsynlighed flyve en-sædet i morgen. På denne måde kan de andre få nogle turer af længere varighed.
Stay tuned
Thomas


Quintus M

onsdag den 6. februar 2013










Lidt foto's som danner et indblik om nærområdet ved St.Auban, LFMX. Man får næsten tårer i øjnene !

søndag den 3. februar 2013

JWGC 2013

Hjemmesiden for junior-VM begynder at tage fart og tilmeldingerne er i fuld gang. Kig selv med på www.jwgc2013.eu

/Ulrik

tirsdag den 29. januar 2013

CNVV 2013

Vinteren hænger tungt over os og det er næsten ved at være uudholdeligt at skulle vente helt til Marts måned, hvor der igen begynder at spirre termik i Danmark.

Derfor drager juniornationalholdet igen i år til det sydfranske nationale svæveflyvecenter, CNVV, i St.Auban for at tidligt komme i god flyvetræning. Det gør vi nærmere bestemt i perioden - 10/3 til 17/3 - en periode som er kendt for en god blanding af skrænt, termik og bølger - noget som bestemt vil bidrage til en uforglemmelig oplevelse samt vil have os hjemme i Danmark når termikken her går igang.
I år bliver vi 5 deltagere ( af syv mulige ) og det rent organisatoriske er allerede på plads.

Ligesom sidste år bliver siden her fyldt med billeder og beretninger fra opholdet, så stay tuned !

Vh
Ulrik