Så blev det endelig tid til nationalholdssamling på Arnborg. Fredag aften var specielt VM holdet samlet over en bid mad med efterfølgende foredrag om Leszno i Polen hvor VM afholdes men ligeså meget en gennemgang af taktiske overvejelser. Tak til Arne Boye-Møller for en meget lærerig aften.
Lørdag bød på et ualmindeligt jammerligt flyvevejr men der blev udskrevet en 2:00 AAT opgave i det midtjyske. Lave hastigheder og distancer omkring de 150km vidner om en hård træningsdag i marginal vejr og overlevelseskamp. Alle gennemførte opgaven hvilket var flot gået. Dagens strabadser kan ses her.
Søndagen lagde ud med samme vejrtype som lørdagen men udviklede sig til det bedre midt på eftermiddagen, med lidt skygadedannelse. 2:30 AAT med blandede hastigheder mellem 75-95 km/t.
Underligt nok udelandede en del fly, men det var også en god træningsdag som afsluttede en god weekend. Resultater for dagen her.
Vh Ulrik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar