Junior Nationalholdets træner er Ulrik Sørensen, der til daglig flyver i SG-70. Ulrik har mange års erfaring med konkurrenceflyvning, og er bl.a. regerende dansk mester i klubklassen.
Hvert andet år flyves der VM for juniorer, hvilket er den største begivenhed, man som junior kan kvalificere sig til. Der flyves her i hhv. klub og std.-klassen, hvor der mellem piloter fra hele verden dystes om VM-titlen. Niveauet til et VM er meget, meget højt - og når man kigger på tidligere års deltagerlister, finder man her flere af verdens absolut bedste piloter.
Juniornationalholdet 2014
Frederik Nøddelund, VSK: 21 år og deltog til Junior-VM i Leszno, hvor han blev den bedst placerede dansker. Vinder af Junior DM.
Martin Steen Andersen, ØSF: 20 år og kom på holdet sidste år. Martin flyver til daglig i Østsjællands Flyveklub. Han har deltaget til JDM to gange, hvor han kvalificerede sig til holdet. Hans ambitioner er ikke til at tage fejl af.
Hans Christian Bertelsen, Aarhus: 19 år og er det nyeste medlem af holdet. HC deltog for første gang til JDM 2013 og startede ud med en dagssejr. Han overrumplede alle de erfarne piloter og sluttede på en samlet tredje plads.
Thomas Grove, Herning: 24 år og har været på holdet i tre år.
I sæson 2014 flyver han standard DM og NJGC i Falköping i VD.
Thomas deltog for første gang til Junior-VM i Leszno.
Simon Vejlin, Svævethy: 23 år. Han deltog første gang til JDM i 2012, hvor han kvalificerede sig til holdet. Simon har fløjet mange steder i verden bl.a. New Zealand og Sydafrika. Han har planer om at flyve DM, SAC og komme i top-5 til JDM.
Simon og hans far købte i efteråret 2013 en Discus 2c 15/18 meter.
Chris Møller, Vestjysk: 24 år og flyver til daglig i Vestjysk svæveflyveklub. Har også deltaget i senior DM de foregående år. Han
vil bl.a deltage i DM klubklasse, Junior-DM, diverse DIKO samt selvfølgelig selve Junior VM.
Chris deltog til Junior-VM i Leszno, hvor han blev den bedst placerede dansker i klubklassen.