fredag den 19. juli 2013

3 Dage, 15 Timer..:0)

Så er Leszno blevet set an fra luften de sidste par dage, fra P3 & 72. Pladsen er uoverskuelig stor hernede, der har været almindelig skolingsaktivitet de sidste par dage vi har fløjet, og de har oprettet deres vanlige startsted stort set lige midt på pladsen og startet i medvind alle dage, både spilstart og flyslæb. Det har vi ikke stillet de store spørgsmålstegn til, da de er ret svære at kommunikere med sprogmæssigt, og VM organisationen overtager det meste af styringen fra i morgen eller søndag. Ellers er det et helt fantastisk center de har hernede, placeringsmæssigt i landskabet i forhold til vejr og luftrum, det er mere luftrum hernede end jeg lige regnede med, men det har slet ikke været noget problem de sidste par dage alligevel.

Dagene har typisk startet omkring middag med 1200-1400 m og store dejlige bobler, og de sidste 2 dage har basen hævet sig til omkring 1800 m omkring 1530-16 tiden... Lækkert, så der har været god mulighed for de 2 gamle klubklasse tøser at komme ud i alle hjørner og lure, vi har har næsten været hele vejen rundt radius 65 km frem og tilbage over pladsen, og det stod ret hurtigt klart hvilke områder som er helt fantastiske termikmæssigt, og hvilke steder der "kun" giver 2 m/s.. ;)


Nederst ses Flyvepladsen & Leszno By i bunden af billedet.

Dagen igår Torsdag, var helt fantastisk hernede.. Vi havde bestemt os for at der skulle udforskes mod Øst, så det var jo nærliggende at flyve til Ostrow og lure EM.. Vi nåede dog ikke helt derned, da vejret blev lidt dvaller 30 km før, og der begyndte det også at vrimle med EM fly fra alle klasser, da vi bestemte os for at vende om. Og herfra og de næste 40-50 km havde vi nok de bedste tilskuerpladser til Std Klasse Race Nogensinde, der blev virkelig hugget til den på god skygade, og over 3 bobler der havde givet næsten 4 m/s allesammen havde hele Std Klassen fra Ostrow passeret os... Men selv som mangeårig svæveflyver, er det stadigvæk vildt så medrevet man kan blive af sådan en ting, det var virkelig fedt at følge dem ude foran, ( Missilerne, som vi døbte dem) Man får jo helt en klump i maven over hvor smuk vores sport egentlig er nogengange...!

Dagen i dag er hviledag, selvom det dog er flyvevejr (ikke super, men flyvebart) I morgen skulle blive ren svir igen med et par tusinde meter op til basen.. ;) Vi har holdt store flyttedag med telte og div. efter vi fik vores lejrinddelinger, så det var rart at få styr på, inden resten af bøllerne kommer imorn/søndag.. Vi satser kraftigt på at være fuldtallige til at spise aftensmad sammen søndag aften.

Vi glæder os til I kommer... :0)

Bedste hilsner Kristian og Nicolai

Ingen kommentarer:

Send en kommentar