Gråt, vådt og rigtig koldt. MEN, så er det jo godt man bor i et Gasthaus mit alles - og ikke i et lille telt på flyvepladsens campingområde. Dagens konkurrence blev allerede aflyst ved den første briefing kl. 10:00. Briefinger er i øvrigt noget de elsker hernede. De første par dage var vi oppe på 1½ times uforståelig tysk tale. Selv den mindste detalje/regel blev vendt. Nu er vi heldigvis kommet helt ned på en ½ times briefing på engelsk. Det er lige til at klare;)
Men når der nu ikke er flyvevejr – så er det jo godt Kirchheim unter Teck ikke ligger så langt herfra. Trods travlhed og snarlig ferie tog den flinke Schempp-Hirth mand sig tid til at give en hurtig rundvisning. Meget interessant. Der måtte kun tages billeder i den sidste hal – og da vi var ved at gå ind i ”forbudt område”, blev vi hurtigt stoppet; det var derinde de eksperimenterede med den nye quintus. Det skulle i øvrigt blive en ren 23 meter. MEN…Arcus, so ein ding, et rigtig lækkert apparat; ren nydelse. Manglede bare lige at se en v2cxaj, men en sådan var desværre ikke lige på samlebåndet;)
Lidt om d. 13/8: Vejret var sådan halv ringe. Relativ lav base – max. 1200m agl – med udkagning og moderate bobler. Første ben mod syd gik nogenlunde. Kørte temmelig hårdt på – og var heldig at ramme en 2,5 m/s i 250m agl sammen med en slovak. Den skulle bare stå der – og det gjorde den så.
På det næste ben mod nord fik jeg kørt en gade i området, der forbinder den nordlige del af Schwartzwald og det ”nye” terræn nord herfor, rigtigt godt. En ret speciel oplevelse, da gaden kun lå i mellem 500-600m agl – og jeg samtidig lå med mellem 180-220 km/t i lang tid. Her fik jeg virkelig hentet meget. De næste 50-60km op nord på var helt anderledes. Lav base og kun små totter til at markere. Jeg smed først halvdelen af vandet – og lidt senere det hele. En rigtig beslutning, da jeg først hentede GR(Lars Hagemann), for derefter at sætte ham med godt 100m. Først da kunne jeg se han smed vandet nederst i den svage boble. Her kunne man virkelig se hvor meget planbelastningen kan betyde. Han endte i øvrigt med lige præcis ikke at nå hjem.
Jeg fik herefter hentet en gaggel ved det det nordlige vendepunkt. De havde tydeligvis stadig vand med – og jeg kunne slet ikke følge dem på glidene. Til gengæld havde jeg stor succes med at hente dem i boblerne. Det næste vendepunkt lå i Rihndalen, hvor sigten var utroligt dårlig. Det samme var termikken – tydeligvis påvirket af det våde område. På vejen tilbage lykkes det mig på et tidspunkt at komme helt i front blot 50 meter under Puskeiler(ALB). Desværre kommer på vejen hjemad et stykke på ca. 30km med gade – og her bliver jeg, og 3-4 andre, sat af grundet den manglende vand/planbelastning. Gaden går stille og roligt i opløsning, da der er ca. 25km tilbage af opgaven – og dumme som vi er, bliver vi, trods lav højde, ved med blot at køre ud af den. Her skulle vi selvfølgelig have taget lidt højde mens der stadig var stig den. I stedet ender det for mit vedkommende med at ligge og rode rundt i ca. 10 mins. ret lavt over Schwatzwald før jeg endelig får de sidste 200 meter, der mangler til slutglidet. Puskeiler vinder dagen på en godt 10 mins. hurtigere tid. Havde man da bare…
Da jeg står på jorden kommer flere grupper af fly meget lavt flyvende over Musbach – cirkler et par gange, hvorefter de opgiver og lander. I indflyvningen, på marken før selve banen stod to fly, der lige præcis ikke kom ind. Reglen her er dog, at hvis man blot kommer ind på flyvepladsens ”område”, så kan man stadig på hastighedspoints – dog +5min. tillæg. En lidt sjov regel.
Alt i alt; en fantastisk tur i, trods den relativt korte distance(322km), vidt forskelligt terræn og vejrtype. I morgen flyver vi…vist nok igen!
/Morten
Ingen kommentarer:
Send en kommentar