DSMJ2010 er slut – og med fortjente vindere i begge klasser. Jeg har ikke fulgt så meget med i klubklassen, men her vinder Sabastian Nägel efterfulgt af Alexander Späth og Sven Killinger. Standard bliver vundet af Patrick Puskeiler(der var helt i særklasse) efterfulgt af en overraskende andenplads til Jan Frederic Mueller – og 3. pladsen til Tobias Welsch(en yderst dygtig pilot).
Vejret var alle dage særdeles vanskeligt med lange opgaver i yderst marginalt vejr, hvor lokalkendskab i høj grad har haft sine fordele. Det kan ikke undgå at blive meget chancebetonet – og kigger man på standardklassen, så blev resultatlisten stort set vendt på hovedet efter hver flyvedag. Også den sidste konkurrencedag, hvor den samlede nr. 2&3 udelandede og dermed mistede det hele. Således er mange af de umiddelbare favoritter i standardklassen også langt nede i tabellen at finde. Konkurrencen betyder utroligt meget for de tyske piloter(der står rigtigt meget på spil), og flere var villige til at tage store risici mht. sikkerheden(synes jeg i hvert fald). Eksempelvis crashede min nabo(som stod parkeret ved siden af 2A) sin LS8 inde i Schwartzwald under en udelanding, hvor han havde presset den for hårdt(for lavt ned over ulandbart terræn).
Efter min bedste vurdering, så betyder det samtidig også, at tyskerne ikke får det optimale nationalhold i standardklassen iom. piloter som Daniel Seitzinger, Michael Wiech, Martin Schönwandt(er på det tyske senior nationalhold) og Lars Hagemann slet ikke kommer med på holdet. Det betyder dog ikke, at tyskerne ikke stiller med et godt hold til næste års VM – der i standard ligner noget i retningen af Felipe Levin(den regerende verdensmester), Patrick Puskeiler, Tobias Welsch(der måske er for gammel næste år?) og én yderligere, hvor den bedste pilot nok er Franz Poch(der også er på det tyske senior nationalhold) – men hvis de går direkte efter placeringerne, ligger der to ukendte foran ham. Alt i alt et hold jeg ikke umiddelbart kan se andre nationer, der kan stille noget op i mod.
Næste års hold i klubklasse er mere ligetil – og det skulle undre mig meget, hvis det ikke bliver Volker Sailer(den regerende verdensmester – og dettes års nr. 2 til senior VM) sammen med Alexander Späth, Sven Killinger og Sabastian Nägel. Og ja, hvem kan stille noget op imod dem?
Hvis jeg skal skrive lidt om de to sidste konkurrencedage, så var det gældende for dem begge, at utroligt små ting afgjorde forskellen på succes og fiasko. D. 19/8 går jeg simpelthen for sent. Ikke meget, men blot 20 min. efter de første der går. Og dette bliver altafgørende i sidste ende; de første 20 der går kommer hjem – de næste 20, der går lidt senere, gør ikke. Vejret døde simpelthen foran os. Ellers fløj jeg opgaven fint(synes jeg selv), ingen større fejl, holdte min position, men ja…det endte med en udelanding.
Sidste konkurrencedag(d. 20/8) var næsten værre. Vejret bliver pludselig noget bedre end forventet – og 2A’s planbelastning bliver for første gang udnyttet. Jeg får en rigtig god start og får vendt ved den sidste sky i første sektor. På vej tilbage mod syd kører jeg ned i ca. 400m og rammer en 2m/s. Perfekt. Jeg ligger sammen med flere af de bedste, og har sat OLC-discussen med efterhånden 200meter på gode optræk. Vejret bliver herefter noget svagere – og på et tidspunkt før den sydlige sektor opstår et dødt blåt hul på måske 25km. Min gaggle bryder op – og jeg tager her den forkerte beslutning. Den anden halvdel af gagglen når lige præcis de fine skyer mod syd og ender med at indtage de første 4 placeringer på dagen. Jeg selv kører hen til en sky, der går i opløsning – og kører derefter lige i jorden med 4 andre blot 5 km. fra de fine skyer. Sådan kan det gå. Forskellen mellem succes og fiasko kan være utroligt lille nogle gange.
Det positive er, at jeg egentlig følte jeg sagtens kunne holde trit med de bedste piloter – når det ellers kørte for mig – og vejret var nogenlunde regulært. Samtidig må man også bare erkende, at niveauet til et tysk juniormesterskab er utroligt højt. Efter min bedste overbevisning nok højere end til et junior VM(eksempelvis ender David Darnady(Slovakiet) som nr. 31 – og han blev altså nr. 9 til det seneste VM). I hvert fald er bundniveauet højere; der er ganske enkelt kun gode piloter med. Der var 300, der forsøgte at kvalificere sig – og kun 60, der kom ind. Det fortæller jo også lidt.
Der er mange ting konkurrenceledelsen kunne gøre bedre – og simpelthen skal gøre bedre til næste år. Det dur eksempelvis ikke, at der bare ingen internet er på pladsen. Det bliver ligeledes ”interessant” at se hvordan de vil veje samtlige fly hver dag. Det kan jeg ikke umiddelbart se nogen løsning på. Flyvepladsen er på størrelse med Christianshede – og man må ikke køre i bil derinde, hmm…og så påfyldning af vand – det er bare ikke godt nok. Men nu må vi se hvad de finder på.
Alt i alt ser jeg dog gode muligheder næste år. Det er et svært område at flyve i. Stressniveauet var noget højere end sædvanligt hos mig. Men samtidig også et fantastisk og interessant sted at flyve. Men lad os dog håbe på noget regulært/fornuftigt flyvevejr til næste års VM; så bliver det en helt anden konkurrence.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar