Succes eller fiasko...

DSMJ2010 er slut – og med fortjente vindere i begge klasser. Jeg har ikke fulgt så meget med i klubklassen, men her vinder Sabastian Nägel efterfulgt af Alexander Späth og Sven Killinger. Standard bliver vundet af Patrick Puskeiler(der var helt i særklasse) efterfulgt af en overraskende andenplads til Jan Frederic Mueller – og 3. pladsen til Tobias Welsch(en yderst dygtig pilot).

Vejret var alle dage særdeles vanskeligt med lange opgaver i yderst marginalt vejr, hvor lokalkendskab i høj grad har haft sine fordele. Det kan ikke undgå at blive meget chancebetonet – og kigger man på standardklassen, så blev resultatlisten stort set vendt på hovedet efter hver flyvedag. Også den sidste konkurrencedag, hvor den samlede nr. 2&3 udelandede og dermed mistede det hele. Således er mange af de umiddelbare favoritter i standardklassen også langt nede i tabellen at finde. Konkurrencen betyder utroligt meget for de tyske piloter(der står rigtigt meget på spil), og flere var villige til at tage store risici mht. sikkerheden(synes jeg i hvert fald). Eksempelvis crashede min nabo(som stod parkeret ved siden af 2A) sin LS8 inde i Schwartzwald under en udelanding, hvor han havde presset den for hårdt(for lavt ned over ulandbart terræn).

Efter min bedste vurdering, så betyder det samtidig også, at tyskerne ikke får det optimale nationalhold i standardklassen iom. piloter som Daniel Seitzinger, Michael Wiech, Martin Schönwandt(er på det tyske senior nationalhold) og Lars Hagemann slet ikke kommer med på holdet. Det betyder dog ikke, at tyskerne ikke stiller med et godt hold til næste års VM – der i standard ligner noget i retningen af Felipe Levin(den regerende verdensmester), Patrick Puskeiler, Tobias Welsch(der måske er for gammel næste år?) og én yderligere, hvor den bedste pilot nok er Franz Poch(der også er på det tyske senior nationalhold) – men hvis de går direkte efter placeringerne, ligger der to ukendte foran ham. Alt i alt et hold jeg ikke umiddelbart kan se andre nationer, der kan stille noget op i mod.
Næste års hold i klubklasse er mere ligetil – og det skulle undre mig meget, hvis det ikke bliver Volker Sailer(den regerende verdensmester – og dettes års nr. 2 til senior VM) sammen med Alexander Späth, Sven Killinger og Sabastian Nägel. Og ja, hvem kan stille noget op imod dem?

Hvis jeg skal skrive lidt om de to sidste konkurrencedage, så var det gældende for dem begge, at utroligt små ting afgjorde forskellen på succes og fiasko. D. 19/8 går jeg simpelthen for sent. Ikke meget, men blot 20 min. efter de første der går. Og dette bliver altafgørende i sidste ende; de første 20 der går kommer hjem – de næste 20, der går lidt senere, gør ikke. Vejret døde simpelthen foran os. Ellers fløj jeg opgaven fint(synes jeg selv), ingen større fejl, holdte min position, men ja…det endte med en udelanding.
Sidste konkurrencedag(d. 20/8) var næsten værre. Vejret bliver pludselig noget bedre end forventet – og 2A’s planbelastning bliver for første gang udnyttet. Jeg får en rigtig god start og får vendt ved den sidste sky i første sektor. På vej tilbage mod syd kører jeg ned i ca. 400m og rammer en 2m/s. Perfekt. Jeg ligger sammen med flere af de bedste, og har sat OLC-discussen med efterhånden 200meter på gode optræk. Vejret bliver herefter noget svagere – og på et tidspunkt før den sydlige sektor opstår et dødt blåt hul på måske 25km. Min gaggle bryder op – og jeg tager her den forkerte beslutning. Den anden halvdel af gagglen når lige præcis de fine skyer mod syd og ender med at indtage de første 4 placeringer på dagen. Jeg selv kører hen til en sky, der går i opløsning – og kører derefter lige i jorden med 4 andre blot 5 km. fra de fine skyer. Sådan kan det gå. Forskellen mellem succes og fiasko kan være utroligt lille nogle gange.

Det positive er, at jeg egentlig følte jeg sagtens kunne holde trit med de bedste piloter – når det ellers kørte for mig – og vejret var nogenlunde regulært. Samtidig må man også bare erkende, at niveauet til et tysk juniormesterskab er utroligt højt. Efter min bedste overbevisning nok højere end til et junior VM(eksempelvis ender David Darnady(Slovakiet) som nr. 31 – og han blev altså nr. 9 til det seneste VM). I hvert fald er bundniveauet højere; der er ganske enkelt kun gode piloter med. Der var 300, der forsøgte at kvalificere sig – og kun 60, der kom ind. Det fortæller jo også lidt.

Der er mange ting konkurrenceledelsen kunne gøre bedre – og simpelthen skal gøre bedre til næste år. Det dur eksempelvis ikke, at der bare ingen internet er på pladsen. Det bliver ligeledes ”interessant” at se hvordan de vil veje samtlige fly hver dag. Det kan jeg ikke umiddelbart se nogen løsning på. Flyvepladsen er på størrelse med Christianshede – og man må ikke køre i bil derinde, hmm…og så påfyldning af vand – det er bare ikke godt nok. Men nu må vi se hvad de finder på.

Alt i alt ser jeg dog gode muligheder næste år. Det er et svært område at flyve i. Stressniveauet var noget højere end sædvanligt hos mig. Men samtidig også et fantastisk og interessant sted at flyve. Men lad os dog håbe på noget regulært/fornuftigt flyvevejr til næste års VM; så bliver det en helt anden konkurrence.

21+22/8

Årets sidste juniornationalholdssamling har fundet sted sidste weekend. En våd omgang. Dog fik vi en god flyvedag 22/8 efter en sen opklaring og vi kunne flyve 2:00 timers arealopgave.
Relativ lav skybase udgjorde en prövelse men opgaven var fuldt ud mulig at gennemföre endda med gode tider.

Vi har diskuteret säson 2011 en del og juniornationalholdet for 2011 bliver snarligt offentliggjort.

Mvh
Ulrik

Hmm...

Siden det ondeste lavtryk længe set har indfundet sig over Musbach - så er der stadig ingen flyvevejr her. Ny Briefing kl. 12:00. Der er måske en mulighed i eftermiddag. Skulle dog ret sikkert blive flyvevejr torsdag&fredag. Det skulle der også gerne, da der stadig mangler 2 dage for en gyldig konkurrence i standardklassen.


Lidt billeder, Schempp-Hirth(Arcus):















2x 2ax og en ausenlandung:












Hahnweide og Feldberg indhyldet i skyer(højeste punkt i Schwartzwald, 1500m MSL):











Lidt Schwartzwald natur+Tysklands højeste vandfald(ikke videre imponerende;)):

Velkommen til Antarktis

Gråt, vådt og rigtig koldt. MEN, så er det jo godt man bor i et Gasthaus mit alles - og ikke i et lille telt på flyvepladsens campingområde. Dagens konkurrence blev allerede aflyst ved den første briefing kl. 10:00. Briefinger er i øvrigt noget de elsker hernede. De første par dage var vi oppe på 1½ times uforståelig tysk tale. Selv den mindste detalje/regel blev vendt. Nu er vi heldigvis kommet helt ned på en ½ times briefing på engelsk. Det er lige til at klare;)

Men når der nu ikke er flyvevejr – så er det jo godt Kirchheim unter Teck ikke ligger så langt herfra. Trods travlhed og snarlig ferie tog den flinke Schempp-Hirth mand sig tid til at give en hurtig rundvisning. Meget interessant. Der måtte kun tages billeder i den sidste hal – og da vi var ved at gå ind i ”forbudt område”, blev vi hurtigt stoppet; det var derinde de eksperimenterede med den nye quintus. Det skulle i øvrigt blive en ren 23 meter. MEN…Arcus, so ein ding, et rigtig lækkert apparat; ren nydelse. Manglede bare lige at se en v2cxaj, men en sådan var desværre ikke lige på samlebåndet;)

Lidt om d. 13/8: Vejret var sådan halv ringe. Relativ lav base – max. 1200m agl – med udkagning og moderate bobler. Første ben mod syd gik nogenlunde. Kørte temmelig hårdt på – og var heldig at ramme en 2,5 m/s i 250m agl sammen med en slovak. Den skulle bare stå der – og det gjorde den så.

På det næste ben mod nord fik jeg kørt en gade i området, der forbinder den nordlige del af Schwartzwald og det ”nye” terræn nord herfor, rigtigt godt. En ret speciel oplevelse, da gaden kun lå i mellem 500-600m agl – og jeg samtidig lå med mellem 180-220 km/t i lang tid. Her fik jeg virkelig hentet meget. De næste 50-60km op nord på var helt anderledes. Lav base og kun små totter til at markere. Jeg smed først halvdelen af vandet – og lidt senere det hele. En rigtig beslutning, da jeg først hentede GR(Lars Hagemann), for derefter at sætte ham med godt 100m. Først da kunne jeg se han smed vandet nederst i den svage boble. Her kunne man virkelig se hvor meget planbelastningen kan betyde. Han endte i øvrigt med lige præcis ikke at nå hjem.

Jeg fik herefter hentet en gaggel ved det det nordlige vendepunkt. De havde tydeligvis stadig vand med – og jeg kunne slet ikke følge dem på glidene. Til gengæld havde jeg stor succes med at hente dem i boblerne. Det næste vendepunkt lå i Rihndalen, hvor sigten var utroligt dårlig. Det samme var termikken – tydeligvis påvirket af det våde område. På vejen tilbage lykkes det mig på et tidspunkt at komme helt i front blot 50 meter under Puskeiler(ALB). Desværre kommer på vejen hjemad et stykke på ca. 30km med gade – og her bliver jeg, og 3-4 andre, sat af grundet den manglende vand/planbelastning. Gaden går stille og roligt i opløsning, da der er ca. 25km tilbage af opgaven – og dumme som vi er, bliver vi, trods lav højde, ved med blot at køre ud af den. Her skulle vi selvfølgelig have taget lidt højde mens der stadig var stig den. I stedet ender det for mit vedkommende med at ligge og rode rundt i ca. 10 mins. ret lavt over Schwatzwald før jeg endelig får de sidste 200 meter, der mangler til slutglidet. Puskeiler vinder dagen på en godt 10 mins. hurtigere tid. Havde man da bare…

Da jeg står på jorden kommer flere grupper af fly meget lavt flyvende over Musbach – cirkler et par gange, hvorefter de opgiver og lander. I indflyvningen, på marken før selve banen stod to fly, der lige præcis ikke kom ind. Reglen her er dog, at hvis man blot kommer ind på flyvepladsens ”område”, så kan man stadig på hastighedspoints – dog +5min. tillæg. En lidt sjov regel.

Alt i alt; en fantastisk tur i, trods den relativt korte distance(322km), vidt forskelligt terræn og vejrtype. I morgen flyver vi…vist nok igen!

/Morten

Avs!

Så blev dagen i dag også aflyst for standardklassen - selvom konkurrencenledelsen ikke var meget for det. Selv den mindste mulighed skal udnyttes. Ingen tvivl om det. Så der sker ikke det store på flyvepladsen i dag. Puskeiler(der deltog i grand-prix finalen i Chile), har lige vist en promo video for Grand Prix gliding. Ser spændende ud. Vejret de næste par dage ser desværre ikke alt for godt ud, men nu må vi se...

Dagen i går var marginal. Lav basehøjde, og kun cumulus-lignende skyer rundt omkring. Min plan var at gå med en gruppe, da der, taget det svage vejr i betragtning, sandsynligvis kunne blive god brug for at afsøge et større område. Men, planen gik ikke helt som forventet. Èt dårligt optræk i en bobbel - og de tre stykker jeg var gået med røg 100m op over mig.

Første vendepunkt var mod nord inde over Schwartzwald. Vendepunktet lå på en knold - og med den lave base blev det lige spændende nok. I hvert fald for en fladlandspilot som mig. Når man kan se vindmøllerne på toppen rotere meget tæt på - og man samtidig ligger i en svag bobbel, der ikke rigtig vil give noget - så kommer man til at svede lidt. Men det gik da til sidst.

Andet ben mod syd var lidt mere afslappende - selvom skyerne bare ikke fungerede. Benet mod øst, i retning mod Schwabisch alp, var dækket af et kraftigt tiltagende cirruslag - og kun ganske få markeringer, samt en ganske betydende modvind. Jeg kom ret hurtigt meget lavt - og lå i lang tid fra mark til mark(150-250m agl), hvor jeg kun lige kunne holde højden. Da jeg endelig fik en bobbel til 700m agl(basen) var jeg helt alene - og gled stort set lige i jorden. Kunne måske godt have presset den lide mere, meeen sikkerhedsmæssigt synes jeg på tidspunktet det var rigtigt at sætte den på en fin mark. Det skal hertil siges, at 2 fly blev skadet under udelanding i går. Den ene inde i selve Schwartzwald. Piloterne er heldigvis ikke selv kommet noget til. Ved endnu ikke om de kan flyve videre. Men sikkerheden blev endnu engang diskuteret på briefingen - og det blev understreget, at det altid kun er piloten selv, der kan tage beslutningen om, hvor meget man vil presse den.

Man skal virkelig have heldet med sig sådan en dag. Og ikke mindst, så har man uden tvivl stor fordel af at flyve i en gaggle. Jeg så flere gaggler passere mig i lav højde fra min mark. Dog kunne jeg umiddelbart ikke forstå hvordan så mange andre kom helt ud og fik vendt mod øst. Men det viser sig, at flere piloter(de lokale, heriblandt Puskeiler og Welch), har taget turen ud øst på via skræntflyvning på Schwabisch alp. Det var ikke lige noget der var med i mine overvejelser i går. 4K, som jeg står ved siden af på gridden, fortalte mig, at han selv var gået med på skrænten. Men da han kom ud til vendepunktet mod øst - kunne han ikke komme op til det. Skrænten var simpelthen for lav i forhold til vendepunktet;)

Det kostede desværre rigtig mange points. Havde det været i DK havde en sådan dag stort set været betydningsløs. Men sådan er det ikke her. Det har selvfølgelig både fordele og ulemper. Men, det er vel en lige så stor præstation at komme længst på en dag med elendigt vejr, som det er at banke igennem på en dag med kongevejr. Dog er resultaterne fra i går noget tilfældige/mixet - og flere virkelig gode piloter et sat langt tilbage.

Så er strømmen ved at løbe ud. Men lige en lille sjov historie fra gridden i går: En tysker, jeg ikke vidste hvem var, kom over og spurgte om han måtte prøve at sidde i 2A's cockpit, hvilket han aller nådigst fik lov til. Jeg fandt så senere ud af, at det var Arndt Hovestadt, der lige har vundet VM i klubklasse;) Han var selv på udgik efter en discus a(altså den gamle model med a-krop), da han mente det var fremtiden i klubklassen. Ganske interessant...

Kom med noget rigtigt flyvevejr NU, bitte!

Weissbier und schnitzel, DSMJ2010

Var meningen at skrive noget mere om konkurrencen herinde på vores blog. MEN eftersom preusserne hernede ikke helt kan finde ud af det der internet, så bliver det ikke lige til så meget. Nu har jeg så købt et vodafone usb-modem halløj, der dog stort set kun kan få forbindelse inde i Freudenstadt(i øvrigt også ofte svært blot at få mobil-forbindelse, så man er lidt afskåret fra den øvrige verden). Here goes:

Musbach er et super fedt sted, området er på alle måder lækkert; både til at flyve i – og til at drikke weissbier i. Selve Schwartzwald er, i det store og hele, totalt ulandbart med store dybe huller – men også fantastisk flot at flyve over. Hvis højden ikke er til det, holder man sig derfor på kanten, så man altid kan søge ud på plateauet. Længere mod øst, syd for Stuttgart og over mod Hahnweide ligger Schwabisch alp. Meget kuperet, men alligevel et helt andet område at flyve i. Opgaverne ligger typisk ned langs Schwatzwald, derefter langs Schwaisch alp – og så til slut på et diagonalt ben hjemad.

Så er der jo også området mod nord, hvor terrænet falder meget – uden man dog egentlig ligger mærke til det. Det er stadig kuperet – og længere mod nord, hvor vi vendte i dag(eberbach), er det nærmest bjerget(i hvert fald hvad jeg forstår ved et bjerg;)). Lige på den anden side mod vest ligger Rihndalen, hvor der er totalt faldt. Et vådområde, hvor termikken altid er skidt. Og det var den også i dag. Man flyver altså i meget varierede områder. Super fedt.

Hvad konkurrencen angår, så foregår det på et rigtig højt niveau. Ingen tvivl om, at alle har 100% styr på det. Det handler om svæveflyvning – og kun svæveflyvning. Det er ikke let at kvalificere sig til et tysk mesterskab, så der er kun absolut gode piloter med. Og det føler man med det samme. Både på jorden og i luften. Der står meget på spil for tyskerne, så der bliver virkelig fløjet aggressivt og hårdt på. Der er vanvittigt mange fly i luften hernede – både fra konkurrencen og fra andre flyvepladser(der er 11000(!) svæveflyvepiloter i delstaten Baden-Würtemberg). Det medfører desværre også ubehagelige gaggler og farlige situationer ved specielt startlinien. Man skal virkelig holde godt udkig!

Vi har haft to træningsdage med fint vejr. Specielt den sidste træningsdag med kongevejr. Resultaterne fra disse dage er i øvrigt ”fake” fra de fleste piloter. Havde ellers et rigtigt fedt race med SM og OLC(to af favoritterne) indtil de ikke gad lege med mere – og fløj hjem og øvede et slutglid. I selve konkurrencen har vi haft to flyvedage. En, hvor kun klubklassen blev gyldig. Og så i dag, hvor vejret også var elendigt. Begge dage meget specielle. Det må jeg skrive noget mere om senere. Var simpelthen en vanvittig flyvetur i dag!

3 af favoritterne udelandede i dag, Schönwandt, Hagemann og Wiech. Det var dyrt. Men Tobias Welch(tysk senior meister i klubklasse), Seitzinger og Puskeiler hænger stadig på.

Grüss Gott!

Schwartzwald og området ved Musbach:












Slutglid etableres i lav højde over Schwartzwald+udelanding med 8 andre fly på 100m lang mark











"Bjergene mod nord"+Der weltmiester(Felipe Levin) ved 2A!!











2A på grid+Weissbier, ahh!