torsdag den 2. juli 2009

Det er rigtig lummert i dag!

Beklager jeg først skriver nu... Andreas og jeg har været i Loppi (20 km væk) og handle ind. Det er så lummert i dag, vi kan kun lige overskue at spise roulade og lytte på radioen hvordan det går drengene. Standardklassen flyver 557 km i dag, mens klubklassen flyver 344 km. Vejret blev meget bedre end forventet i dag - mens vi var til briefing forsvandt et mørkt skylag og Cu'er var begyndt at poppe op på himlen, et mirakel! Jens gik som den første i standardklassen, men har desværre været lidt i problemer, men er kommet op igen. Kristian og Rasmus lyder, som altid, positive over radioen og har meldt helt op til 4 m/s. Så vidt vi kan forstå over radioen, tror vi at Morten er omkring halvvejs nu. Herunder er der lidt billeder fra gridden i dag.

Mvh. Anne, Y4 crew



2 kommentarer:

  1. Godt med lidt nyt, vi sidder jo alle og venter i spænding, så det går jo ikke hvis det tager for langt tid, vi bliver jo helt urolige :-)

    Godt at se du er blevet i bedre humør Anne, du så sku lidt sammenbidt ud på billederne i går ;-) men det kan jo være at det er derfor Kristian kommer hjem hver dag, -han tør ikke andet.

    Vi ses
    Henrik Bill

    SvarSlet
  2. Haha :) det er fordi det er fremmede fotografer der lusker rundt og tager billederne og i det sekund de tager billedet når jeg lige at opdage dem! Den her gang var det Andreas og Kristian der tog dem, så var det okay ;)

    SvarSlet