lørdag den 7. april 2012

Stemningsbilleder fra 5 flyvedag

Termikflyvning med Thomas i "EI" en Discus 2c/18m

Udsigten af de sneklædte bjerge set fra toppen af Authon

Thomas set bagfra :)

Blayeul med sne på toppen.

Crete de liman set mod syd.

Les Mees 

5.flyvedag

En afslutning med bravour.....dog ikke uden ugens sædvanlige overudvikling, idag dog først hen mod 17 tiden. Men en klassisk god dag med 3-4 m/s op til 27-2800m. Der var en koldfrontspassagen i området ca 40km nord for St.Auban så det var på tværs syd for dette område der kunne flyves, fint vejr helt ned til Fayence. Vi har fløjet 5 ud af 6 mulige dage, statistisk set helt efter bogen men vi har døjet med betydelig lavere skybase end normalt. Det meste er blevet afprøvet, hang - bølger - skrænttermik og så selvfølgelig det med at få afprøvet flyvning i et meget anderledes miljø i udlandet. Det har været en god uge med meget ny erfaring i baggagen som gerne skulle komme til gavn ved kommende mesterskaber i udlandet.

2 uger til årets første nationalholdssamling på Arnborg, information herom bringes ligeledes her på bloggen.

Stay tuned!

fredag den 6. april 2012

Et lille lowpass af en fransk fighter, Rafael, under middagsmaden. :)

Gruppebillede ved Uli's(weemans) flyver.

Frederik i hans første tur i Discus 2c/18m
Thomas og jeg tog lige en tur tæt ved Authon

EH hvor i Thomas sidder og tager billeder af udsigten :)

Udsigten af Gache og Le Baume

4. flyvedag

Vi startede dagen i dag med 2. del af anti-kollisionsteori med vores instruktør, og hold da op de er grundige i teorien. Efter teorien var vi til dagens vejrbriefing som tegnede rigtig godt. Vores instruktør havde sørget for booking af 3 ensædet fly til os og Thomas fik lov at flyve i Discus2b "EH" igen, Ulrik havde fået tildelt "EL" en Ventus 2bxR og jeg selv fløj i "EI" en Discus 2c/18m.

Efter teorien passede det med at frokosten var klar kl. 1130.  Retten bestod idag af kylling og couscous, og mens vi sad og spiste ude i det gode vejr, kom der da lige en fransk fighter forbi i lowpass hvorefter han gav den godt med gas og vendte snuden stik med himlen og tændte efterbrænderen! "Den lyd bliver man bare aldrig træt af"

Vejret var egentligt godt nok til at flyve i fra 11-12 tiden, men hernede starter man først ved 13-1330. Vi fik et dejligt højt slæb idag og blev sat af ved Lure i en god boble. Thomas og jeg fulgtes ad stort set hele dagen, mens Ulrik fløj en tur solo lidt syd for Vinon og derefter tilbage mod Saint Auban fordi at vejret udviklede sig til meget tætstående cb'er. Det dårlige vejr bevægede sig desværre langsomt imod Saint Auban.
Vi nåede heldigvis alle at få en rigtig god dag ud af det og Thomas og jeg fik udforsket de franske alper på egen hånd. Se billeder ovenfor.

Alle de fly der var startet fra Saint Auban måtte desværre lande indenfor den samme halve time, da regnvejret var kommet meget tæt på pladsen og de gerne ville have deres fly ned, hvilket var forståeligt. Der var vidst kun et enkelt fly som ikke nåede ned og måtte udelande. Vi kunne i da logge ca. 2 timer og 30 minutter.

Vejret i morgen kommer nok til at ligne dagens vejr så er det super fint. 

Over and out :)

torsdag den 5. april 2012

Stemningsbilleder

Todays ride

Vaumuse

Saint Auban flyveplads

Boble, hvor der kom to EB29'ere!

Lure

Det franske nationalholds hangar. Her er der Discus2a. Ventus 2cxa, JS-1 prepared til jet, Nimbus 4, Ventus 2ax, ASG29, Duo Discus XLT og Standard Cirrus!

3. flyvedag

Da vi tittede ud af vinduet her til morgen, så vejret herligt ud. Clear skies. Frederik skulle igen flyve med vores i instruktør i Duo Discus XL'eren "EJ, Thomas skulle flyve i en Discus2b "EH" lokalt af St. Auban, mens Ulrik havde fået tildelt "EW" en ASG29.
Efter briefingen fik vi én meget laaaang times teori om anti-kollision.

Vi startede alle tre omkring kl. 13, men vi var godt klar over, at det ville blive en kort dag. Mod øst i Bléone dalen var der CB aktivitet og regn, men det kom dog aldrig til St. Auban.

Jeg (Thomas) fik fat i en dejlig boble sammen med en del andre omkring Mont Fort. Pga. det var min første solo tur skulle jeg blive lokalt af St. Auban, men jeg fik prøvet Colette og Lure af, og de virkede rigtig godt. Dog mente vores instruktør, at jeg skulle gå ned og lande - selvfølgelig da det gik aller bedst ved lure, men vejret udviklede sig til det værre, så det var egentlig godt nok.

Vi ta'r med glæde endnu en flyvedag i morgen, hvor vi alle tre skal flyve solo. Det lyder til at Frederik (titman) og Thomas (cake farter) skal flyve Discus 2b/c, men Ulrik (weeman) skal PW5 eller Bergfalke.

Vi landede alle tre efter lidt over to timers flyvning. Alle tre landede inden for fem-ti minutter.

Stay tuned.

onsdag den 4. april 2012

No fly day

En fugtig sydvestlig strømning giver heldagsregn her i paradiset, så vi har brugt tiden på en udflugt til Sisteron flyveplads som er under en reel ombygning med lokale investorer som led i et forsøg på at promovere pladsen som almen multi flyvesport knudepunkt, interessant.

Det ligner flyvevejr resten af ugen, stay tuned !

tirsdag den 3. april 2012

Stemningsbilleder fra dag 2



CNVV 2. dag

Her i paradis er alt vel. Dagens briefing var dog lidt pessimitisk, men når de mener det hernede er det = danske forhold, så alt en god dag, men godt skybase og bobler. Thomas startede med at flyve til Puimoission og Vinon bare lidt for at se flyvepladserne, og derefter tilbage til St. Auban, hvor vi tankede op med tre tyskere, hvorefter vi krydsede Lure. Vi havde håbet på, at der ville være en bølge, men der var ikke ret meget, så vi fløj op til Malaup og steg lidt på hang. Herefter Philippe vores instruktør, mente at der ville være bølger mellem Hongrie og Gache, hvilket der også var. Desværre lå vi der ikke ret længe, da jeg skulle bytte med Frederik (vi deler instruktør og fly). Frederik fik efter en omstart fat i en bølge ved Colette (lige ved siden af pladsen), hvor bølge var ret svag. Dernæst fløj de til Lure, hvor de havde fat i en hæftig bølge med ca. 3 m/s op til 2700 meter! Herefter fløj de sydpå, så de kunne se Puimoisson flyveplads. Herefter var dagen færdig.

Alt er weltklasse. Både aftensmaden og flyene!

Vi har aldrig set så mange Duo Discusser, som her på St. Auban!

Frederik og Thomas, au revoir

mandag den 2. april 2012

Stemnings billeder


CNVV dag.1

Når kun det bedste er godt nok......tjaee til vores forbløffelse havde vores tildelte franske, Philippe Leguevaque, disket op med en Arcus til dagens flyvninger. Frederik fløj først og derefter Thomas - begge med godt 2 timer hver og en rundtur i nærheden de mest anvendte svæveflyvepladser hernede såsom Sisteron, Gap og Serres. Vi havde termik til 23-2400m i dette område mens der var op imod 3100m længere mod nord ved St.Crepin.
Alt ialt en god start på ugen, vi vender tilbage med updates som det skrider frem.