mandag den 17. februar 2014

Spejder i Australien forud for JWGC2015

I forbindelse med fruen og min rejse rundt i Australien kom vi forbi Tocumwal. Pt. bor Birgitte og Jørgen i byen, hvor de opholder sig med deres Arcus M. Vi ankom til byen i tirsdags, hvor de tog godt i mod os.

Jørgen foreslog at vi skulle prøve at slå den nuværende rekord for ud-og-hjem 500 km. Vejrudsigten og de forskellige modeller var meget positive, så forsøges det skulle det i hvert fald. Morgenen efter tog Jørgen og jeg ud for at forberede VBJ. VBJ står opspændt på Tocumwal flyveplads sammen med en anden Arcus M, IAR. Tocumwal blev anlagt under Anden Verdenskrig, hvor den var den største flyveplads på den sydlige halvkugle. Flyvepladsen blev brugt til træning af bombefly, hvilket gør at banerne er ret store. Der er stadig nogle hangarer fra den gang, men de er ved at falde sammen. Der er to asfalt baner og to græs. Banerne går nord/syd og vest/øst.
På flyvepladsen er Ingo Renner instruktør. Ingo Renner er tidligere fire gange verdensmester og 19 gange australsk mester. Han har endda fået en vej opkaldt efter sig inde i byen!
Nå, men tilbage til flyvningen. De fik tanket VBJ op med 80 liter ballast, og dermed op på MTOW. Hen omkring middag var temperaturen kommet tilpas højt nok op til at udløse termik.
Dagen bød på tørtermik og et lag af cirrusskyer. Flyveskolen fra Sport Aviation var allerede i gang med at flyve da vi startede. Boblerne var meget svage og vi havde svært ved at stige. Derfor blev vi nødt til at smide vandet. Vi fløj hen til et andet svævefly, som kurvede men han lød ret forskrækket på radioen. Det viste sig, at han aldrig havde kurvet med et andet svævefly. Mens vi kurvede lykkedes det os også, at stige fra Ingo Renner som fløj i en Blanik. Det var i øvrigt den første Blanik, som måtte flyve igen efter en TN eller lign.

Vi fik tærsklet ud, men vi var godt klar over at det ville blive svært at slå Danmarksrekorden. Lige nord for Tocumwal er der en del rismarker. Dvs. fugtige områder som vi undgik og fløj efter de tørre sorte marker. Termikken var ikke det jeg havde forventet. Den bedste boble var på 2,8 m/s og gik til omtrent 5600'. Vi mødte ikke meget termik på vejen mod vendepunktet, så vi gled stille og roligt afsted. Vi mødte heller ikke andre fly. Det der gjorde indtryk på mig var, at det var meget meget øde deroppe. Ikke lige et sted man ville udelande. Oppe nordpå var der en kontrolleret markbrand, som reddede os og vi valgte at vende om, da tiden var ved at løbe fra os. På vejen hjem fik vi kurvet med fem store rovfugle, som vi mødte i 500 m AGL. Det var den sidste rigtige termikboble vi havde. Resten af termikken bestod af kontrollerede markbrande. I en af dem mødte vi endda en rovfugl, hvilket undrede os lidt fordi det lugtede meget af røg. Måske var den lidt doven. Cirruslaget var nu meget tykt, og der var ikke meget mere termik at give af. Vi landede på flyvepladsen ved 18:30 tiden.
Arcus'sen er meget let fløjet, og krænger dejligt hurtigt. Hurtigere end en 18-meter. Komforten er også i top og det er vigtigt, når man flyver langt.
Det blev til omkring 330 km med 75 km/t.

http://www.onlinecontest.org/olc-2.0/gliding/flightinfo.html?dsId=3473158

Dagen efter mødte jeg ejeren af Arcus'sen IAR. Da han hørte vi fløj dagen før sagde han til mig "you're desperate". Det tror da pokker, når man ikke har fløjet i fire måneder!
Nu var vejret ikke det bedste den dag vi fløj, men vejret hernede plejer at være godt. Af den grund kan de heldige, som skal flyve JWGC2015 i Narromine godt glæde sig! Jeg er i hvert fald misundelig ;)

Her er lige nogle billeder.

Mvh. Grove

Kort før start
Start
Cockpittet i knob/fod enheder. Dog undtaget variometeret.

Den pæne Arcus vingetip

Ødemarken

En lille del af flyvepladsen
Arcus vingen med dens store luftbremse

Helle skulle også lige have en tur.
Murray River som er den største flod i Australien


tirsdag den 24. september 2013

Aktivitetskalender 2014

Her tilføjes løbende kommende aktiviteter for sæson 2014 :

12 - 13/4 : Nationalholdssamling, Arnborg.

3 - 4/5 : Nationalholdssamling, Arnborg.

29/5 - 8/6 : DM, Arnborg

21 - 31/7 : SAC + Junior-DM, Arnborg

3 - 10/8 : NJGC, Falköping

fredag den 20. september 2013

Nationalhold 2014 udtaget.


Konkurrenceudvalget har behandlet min og Thomas' indstilling til næste års hold og udtaget juniornationalholdets bruttotrup. Der er stort set genvalg til alle. Et enkelt nyt navn er der dog blevet plads til. Hans Christian Berthelsen, Aarhus, er kommet med i truppen, blandt andet på grund af en flot 3.plads ved junior DM i august.
Hans Christian kommer ind i truppen i stedet for Kristian Larsen, Vestjysk, der efter deltagelse i 3 stk. junior VM og en titel som nordisk juniormester, må forlade juniornationalholdet, da han er faldet for aldersgrænsen.
Truppen ser i øvrigt således ud:
Frederik Nøddelund – Vejle
Martin Steen Andersen – ØSF
Hans Christian Bertelsen – Århus
Thomas Grove – Herning
Simon Vejlin – Svævethy
Chris Møller – Vestjysk
Juniornationalholdets hovedmål I 2014 er de Nordiske juniormesterskaber, der afholdes i Falköping, Sverige Danmark påregner fuld deltagelse ved den konkurrence, der i øvrigt bliver afviklet som et åbent mesterskab, så deltagelse af piloter der ikke er på nationalholdet er også muligt.
Derudover er der mange andre arrangementer på tapetet næste år, som løbende vil blive opdateret her på siden.

Mvh
Ulrik Sørensen

tirsdag den 30. juli 2013

God Dansk Start, og skift af nyhedsmedie!

Halløj Derhjemme

Dette bliver lige en overgangsopdatering, nettet er mildest talt miserabelt og til tider ikke eksisterende hernede på camping site..

Men det er muligt at lave opdateringer til vores facebook side, kun med 1 minuts sporadisk internet hist og her i løbet af dagen, og denne er også gjort tilgængelig for ikke Facebook medlemmer..

https://www.facebook.com/danishglidingteam

Så det bliver hovedsageligt her at de daglige opdateringer under flyvningen kommer til at foregå, men bær over med os, internettet er meget dårligt!! Og til tider vil vi nok stadig opdatere her på bloggen, med de længere historier, men når det er tid til det, for vi skal ret langt omkring for at fange nettet..

I dag var det kun Std. Klassen der kom afsted på AAT grundet vindforholdene, og det forholdsvis korte vindue at flyve i.. Men drengene gjorde det godt, endda Rigtig godt... ;) Her et link til dagens resultater...

http://soaringspot.com/jwgc2013/results/standard/daily/day1.html


mandag den 22. juli 2013

Drømmedag for Danskere!

Halløj derhjemme..

Igår aftes fik vi et træt Team VD til lejren, hurtigt fik de tilføjet et telt mere til dansker campen, og på hovedet i seng, så Thomas kunne være klar til en flyvetur i dag, da vejret så ud til at blive ret lækkert..

 Chris skulle også i dag modtage hans Std. Cirrus YM fra EM i Ostrow, som blev leveret und alles, toptrimmet efter en god konkurrence, så han kan også komme i luften og føle de polske lækkerier imorn..

Vores nye JuniorDanmarksmester er også netop ankommet med hjælper, og er indlogeret på hotellet til en god nats søvn, med efterfølgende flyvning..

Så TC er faktisk ret godt tilfreds, da alle drengene er fremme, og skal i luften imorn og de næste par dage hvor vejret ser godt ud, tirsdag ser helt eminent ud, så den krydser vi ekstra fingre for....

Idag fik vi fløjet 400 km, og det kan nævnes at dagens bedste boble snittede 6,1 m/s 4-5 omgange, hvorefter den fladede ud til små 5 m/s i 2200 meter... Tjohh, det var en dejlig dag i Polen... :0)

Nu skal der soves..

Nicolai

Video: " Lillebror holdes vågen, hele tiden " :0)

fredag den 19. juli 2013

3 Dage, 15 Timer..:0)

Så er Leszno blevet set an fra luften de sidste par dage, fra P3 & 72. Pladsen er uoverskuelig stor hernede, der har været almindelig skolingsaktivitet de sidste par dage vi har fløjet, og de har oprettet deres vanlige startsted stort set lige midt på pladsen og startet i medvind alle dage, både spilstart og flyslæb. Det har vi ikke stillet de store spørgsmålstegn til, da de er ret svære at kommunikere med sprogmæssigt, og VM organisationen overtager det meste af styringen fra i morgen eller søndag. Ellers er det et helt fantastisk center de har hernede, placeringsmæssigt i landskabet i forhold til vejr og luftrum, det er mere luftrum hernede end jeg lige regnede med, men det har slet ikke været noget problem de sidste par dage alligevel.

Dagene har typisk startet omkring middag med 1200-1400 m og store dejlige bobler, og de sidste 2 dage har basen hævet sig til omkring 1800 m omkring 1530-16 tiden... Lækkert, så der har været god mulighed for de 2 gamle klubklasse tøser at komme ud i alle hjørner og lure, vi har har næsten været hele vejen rundt radius 65 km frem og tilbage over pladsen, og det stod ret hurtigt klart hvilke områder som er helt fantastiske termikmæssigt, og hvilke steder der "kun" giver 2 m/s.. ;)


Nederst ses Flyvepladsen & Leszno By i bunden af billedet.

Dagen igår Torsdag, var helt fantastisk hernede.. Vi havde bestemt os for at der skulle udforskes mod Øst, så det var jo nærliggende at flyve til Ostrow og lure EM.. Vi nåede dog ikke helt derned, da vejret blev lidt dvaller 30 km før, og der begyndte det også at vrimle med EM fly fra alle klasser, da vi bestemte os for at vende om. Og herfra og de næste 40-50 km havde vi nok de bedste tilskuerpladser til Std Klasse Race Nogensinde, der blev virkelig hugget til den på god skygade, og over 3 bobler der havde givet næsten 4 m/s allesammen havde hele Std Klassen fra Ostrow passeret os... Men selv som mangeårig svæveflyver, er det stadigvæk vildt så medrevet man kan blive af sådan en ting, det var virkelig fedt at følge dem ude foran, ( Missilerne, som vi døbte dem) Man får jo helt en klump i maven over hvor smuk vores sport egentlig er nogengange...!

Dagen i dag er hviledag, selvom det dog er flyvevejr (ikke super, men flyvebart) I morgen skulle blive ren svir igen med et par tusinde meter op til basen.. ;) Vi har holdt store flyttedag med telte og div. efter vi fik vores lejrinddelinger, så det var rart at få styr på, inden resten af bøllerne kommer imorn/søndag.. Vi satser kraftigt på at være fuldtallige til at spise aftensmad sammen søndag aften.

Vi glæder os til I kommer... :0)

Bedste hilsner Kristian og Nicolai

torsdag den 18. juli 2013

Junior DM 2013

Efter syv konkurrencedage er dette års junior DM afsluttet, det var spændende at følge og det meste vejr må klacificeres som udfordrene. Et stort tillykke til Frederik Nøddelund, Vejle som med 3 dagssejre og konstante gode indsatser kunne høste sin Danmarksmester titel.
14 deltagende juniorer valgte at bruge sommerferien på Arnborg, et rimeligt niveau set udfra de tidligere år, men håbet om en konstant masse på over 20 piloter må kunne opfyldes til næste år. Håber de deltagende har haft det sjovt og fået ekstra blod på tanden til at fortsætte med konkurrence området fremover.

Udvalgsprocessen af nationalhold 2014 går nu igang og talenttræner Thomas Leander og undertegnede forventer at kunne præsentere holdet inden udgangen af September.

Nu venter Junior VM i Leszno lige rundt hjørnet - det skal også blive meget spændende at følge vore 4 landsholspiloter prøve kræfter på den internationale scene.

Mvh,
Ulrik Sørensen