fredag den 16. december 2011

Aktiviteter 2012

Sæson 2012 bliver et oplevelsesrigt år for juniornationalholdet. I erkendelse af vejrgudernes mangel på forståelse for vores ret beskedne krav til flyvevejr på fastsatte datoer, prøver vi næste år kræfter med et par udlands nationalholdslejre.
Første arrangement bliver lagt på Centre National de Vol a Voile ( CNVV ) i St.Auban 01.04.12-08.04.12, hvor vi med sikkerhed får startet sæsonen med flyvevejr, stiftet bekendtskab med andre juniornationaliteter og kommer dermed i god flyvetræning allerede inden de mest garvede danske piloter er kommet rigtig igang. Følg med her på siden, hvor vi vil lave en dagbog fra turen.

Yderligere er det planen at hele nationalholdet drager til Leszno i Polen en forlænget weekend i August som fortræning til JWGC 2013.

Vi regner også med at kunne repræsentere juniorpiloter ved dette års DM'er i bla. 18m, klubklasse samt standard.

Vores obligatoriske juniorsamlinger forventes afholdt på Arnborg over et par weekender, datoer endnu ikke fastlagt.

Opdateringer her på siden kommer løbende igennem året.

Vh
Ulrik