Lidt om dagen i går: Opgaven var jo "kun" på godt 400km, så der blev taktikket i meget lang tid ved startlinien - i hvert fald i standard-klassen. Ingen ville tilsyneladende gå, og det tog næsten 3 timer inden vi kom afsted på opgaven. Det var faktisk temmelig stressende; flere enorme gaggler blev dannet lige over startlinien, og når alle fly nåede toppen, blev der blot trukket luftbremser. I sidste ende viste det sig dog slet ikke som nogen fordel at vente i så lang tid. Tyskerne slap af sted tidligt uden nogen opdagede det, og kom hjem blandt de hurtigste. Man burde nok bare være gået - og have undåget al den gaggel-flyvning inden start.
Ude på opgaven var vejret fint med gode bobler og lange glid - så det var selvfølgelig et spørgsmål om at sortere i boblerne for at finde de absolut bedste. Det gik sådan set bare derudaf, ingen problemer, og en fed ankomst over søen til slut.

/Morten
Ingen kommentarer:
Send en kommentar